Political Festival of Europe byder i dag velkommen til den tredje Festivaldag med musik fra Emmelie de Forest og debatter om migration, grøn energi, digitalisering og mange flere emner.
Gårsdagen bød, blandt andet, på debatter om udenrigspolitik, menneskerettigheder og grøn omstilling, hvor bæredygtig fødevareproduktion og energi- og sikkerhedspolitik var på dagsorden.
Ambassadører og ministre, fra Albanien, Belgien, Danmark, Frankrig, Georgien, Letland, Polen, Rumænien og Tjekkiet, kunne ses på debatterne, og i bybilledet i samtale med gæster på de brostensbelagte gader.
Andre steder i byen, var gadeidræt i gang med flips på skaterbanen og workshops, som deriblandt viste kreative værker af børns rejseoplevelser og forståelse af Europa.
Et yderligere højdepunkt for børn og familier var ankomsten af – en ny ambassadør for Mariager – Trolden Ivan. Den blev taget vel imod af, blandt andre, Udviklingsminister, Flemming Møller Mortensen med åbningstale omgivet af skov, børn og familier.
Dagen bød også på en række koncerter på de forskellige musikscener, hvor man kunne opleve Liga Latina, Bjonko & Balkan Beat Band, Mizgin Band, og ikke mindst svenske Finnegan’s Hell, der lukkede showet på Europascenen med manér efter at have sat gang i keltisk folk-rock fest.
Den gode stemning forsætter i dag, hvor, Eurovision Song Contest vinderen, Emmelie de Forest spiller koncert på Europascenen. Efter koncerten kan man finde Emmelie i debat om kvinders muligheder i musikkens verden.
Med fri entré, guidede ture eller orienteringsløb i Mariager (og Europa!) og møder med politikere i partnerteltene – så kan vi kun anbefale at deltage på Political Festival of Europe, der byder på et begivenhedsrigt og alsidigt program.