”MIG OG MIN FAMILIE” Tegnekonkurrence for børn i Jammerbugt

Foto: Folkekirkens Familiestøtte Jammerbugt
Print Friendly, PDF & Email

”MIG OG MIN FAMILIE” Tegnekonkurrence for børn i Jammerbugt

Hvad skal tegningen bruges til?

Folkekirkens Familiestøtte uddeler, med støtte fra Norlys Vækstpulje, 250 lækre goodiebags til heldige børnefamilier i Jammerbugt. Vinderen af tegnekonkurrencen får sin tegning trykt på forsiden af de mange stofposer og vinder desuden et Jammerbugt Gavekort på 400 kroner, som kan bruges i over 100 butikker.

Der vil senere komme information om, hvor og hvornår poserne deles ud.

Sådan deltager du:

Alle tegneglade børn under 15 år, som er bosat i Jammerbugt, kan deltage.

Du skal tegne dig selv og din familie — du kan f.eks. tegne en fælles oplevelse I har haft sammen.

Du skal tegne på hvidt A4 papir (uden linjer eller tern) med en sort tusch eller filtpen.

Tegningen må ikke indeholde tekst.

Separat fra tegningen oplyses: Forælders navn og mailadresse samt deltagende barns navn og alder.

Forældre kan blive medlem af facebooksiden Folkekirkens Familiestøtte Jammerbugt Provsti, hvor vinderen offentliggøres (vinderens forælder får desuden direkte besked).

Vinderen findes ved lodtrækning d. 1. marts og får besked via mail

Send dit barns tegning som brevpost til Folkekirkens Familiestøtte, Jetsmark Kirkevej 15, 9490 Pandrup eller scan tegningen og send den pr. mail til DSPO@km.dk

Tegningen skal være fremme senest d. 28. februar 2022.

Ved deltagelse i konkurrencen giver du tilladelse til, at dit barns tegning må bruges af Folkekirkens Familiestøtte, og at vi må kontakte dig, hvis dit barn tegning trækkes.

Personoplysninger slettes umiddelbart efter konkurrencens udløb. Konkurrencens formål er at skabe reklame for Folkekirkens Familiestøtte.