ForsideAabybroMichael Krogsgaard bliver medlem af Det Konservative Folkeparti

Michael Krogsgaard bliver medlem af Det Konservative Folkeparti

Michael Krogsgaard bliver medlem af Det Konservative Folkeparti

Kommunalbestyrelsesmedlem i Jammerbugt Kommune, Michael Krogsgaard, har sin politiske fremtid på plads. Michael Krogsgaard har meldt sig ind i Det Konservative Folkeparti.

Efter en periode som løsgænger har Michael Krogsgaard meldt sig ind i Det Konservative Folkeparti og fortsætter sit politiske arbejde:

– Jeg glæder mig til at blive en del af Det Konservative Folkeparti og ser frem til samarbejdet med Det Konservative Folkeparti og deres to kommunalbestyrelsesmedlemmer, Jørgen Ravn Christensen og Johnny Solberg, som jeg har haft et godt samarbejde med i denne valgperiode.

– Det Konservative Folkepartis ambition og ønske om en ny retning for Jammerbugt Kommune deler jeg – det vil jeg bidrage til og arbejde for.

Michael Krogsgaard genopstiller til kommunalvalget i november 2025 og udtaler samtidig:

– Det politiske arbejde i kommunalbestyrelsen er spændende, og jeg er klar til fortsat at arbejde for vækst, udvikling og fornyelse i Jammerbugt Kommune.

– Jeg har mange politiske visioner for udviklingen af Jammerbugt Kommune, som jeg vil arbejde for at realisere sammen med Det Konservative Folkeparti.Det ser jeg frem til at gøre resten af denne valgperiode og efter kommunalvalget i november, hvis vælgerne fortsat viser mig deres tillid.

– Med 8 års erfaring fra det kommunalpolitiske arbejde har jeg et godt grundlag for at fortsætte arbejdet med, at Jammerbugt Kommune skal være en god kommune at bo, leve, arbejde og drive virksomhed i, slutter Michael Krogsgaard.

Udover kommunalbestyrelsen er Michael Krogsgaard medlem af Teknik- og Miljøudvalget.
Formand for Det Konservative Folkeparti i Jammerbugt, Anni Bissø Kildeberg, byder Michael Krogsgaard velkommen i partiet:

– Vi er glade for at få Michael Krogsgaard med på det Konservative hold. Jørgen Ravn Christensen og Johnny Solberg glæder sig til samarbejdeti kommunalbestyrelsen, hvor vi sammen vil arbejde for en ny retning for Jammerbugt Kommune.

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER