Af Merete Fuglsang Hansen kommunalbestyrelsesmedlem for Borgerlisten i Jammerbugt kommune
Møllerne i Thorupsletten snurrer endnu, selvom Planklagenævnet kom med afgørelse i sidste uge, at nuværende miljørapport og lokalplan er ugyldig.
Politisk har jeg fået at vide, at kommunen har brug for 14 dage til at vurder hvad der skal ske… Dernæst skal vi politisk diskuter det på et LUKKET temamøde. Jeg undres…. både som lokalpolitiker og borger.
I dagens udgave af Nordjyske præsenterer vindmølleopstiller ved Thorupsletten et budskab, der i nogen grad lugter af propaganda.
Med teksten: ”Klagemyndighederne har bedt os om at lave en revideret miljørapport” indikerer EUROWIND, at afgørelsen fra planklagenævnet indeholder en opfordring til at udarbejde en ny VVM redegørelse.
Dette er simpelthen ikke sandt! Planklagenævn har kendt den nuværende miljørapport og lokalplan for ugyldig. Så er det korrekt at afgørelsen anviser nogle punkter, der som minimum skal adresseres, såfremt opstiller ønsker at gentage processen.
Såfremt EUROWIND vil forsøge at legalisere møllerne i Thorupsletten, så må der startes op helt forfra. Ny politisk proces med borgerhøring, politisk behandling osv osv….Men som sagen er lige nu, er projektet ulovligt.
Samtaleemnet burde nok nærmere omhandle hvorfor møllerne ikke er standset endnu!!Hvis jeg bliver stoppet af politiet, for evt. at køre for stærkt. Så siger jeg nej tak til bøden, jeg vil lige vurder det i 14 dage, og indtil da, vil jeg fortsætte med at køre for stærkt:-)
Deltag i debatten på Facebook: