Medaljeregn over Aabybro-svømmerne

Seje Aabybro-svømmere med flotte resultater og medaljer. Foto: Aabybro Svømmeklub
Print Friendly, PDF & Email

Medaljeregn over Aabybro-svømmerne

Aabybro-svømmere har svømmet 25 medaljer ind til julestævne i Kiel

– Vi er nu på vej hjem fra et kæmpestort stævne i Kiel. De 7 Aabybro-svømmere var på baggrund af deres resultater ved Regionsmesterskaberne blevet udtaget til denne tur til Tyskland og til det Internationale Weihnachtsschwimmen i Kiel, fortæller Stefan Stenberg – Cheftræner i Aabybro Svømmeklub og fortsætter:

– Sammen med Region Nordjylland og Region Midtjylland drog vi afsted i fredags og det må man sige – vi har virkelig følt at vi var et stort hold. Hvor er det dejligt at mærke sammenholdet mellem de to jyske regioner.

Aabybro var afsted med Region Midtjylland og Region Nordjylland som et samlet hold. Foto: Aabybro Svømmeklub

– Og der var medaljeregn over svømmerne – vores 7 svømmere kommer hjem med ikke mindre end 25 medaljer og endnu flere top-10 placeringer!

– Sofie Jeppesen svømmede langt under sin personlige rekord på 100m brystsvømning og sikrede sig kvalifikation til Vestdanske Junior Mesterskaber på langbane i marts måned.

Stort tillykke med alle medaljerne og de flotte placeringer til svømmere og klub.