Masser af aktiviteter lørdag den 12. oktober |

LØRDAG DEN 12.10.2019 KL. 08.30-9.30 Yoga.
Yoga er den hurtigst voksende motionsform på verdensplan – som både styrker krop og sind. Yoga er et indisk system til indøvelse af åndedrætsteknik, kropsstillinger og moralske forskrifter.

I yoga arbejder man med at forene og skabe harmoni mellem kroppen og sindet. Man udspænder og strækker de forkortede muskler og giver styrke til de svage. Man arbejder både med kroppens store og små muskler i fødder, tæer, fingre og hænder. Kroppen vil herefter automatisk finde tilbage til sin naturlige tilstand.

-- annonce ---

Tilmelding ikke nødvendig. Pris pr. person kr. 50. Arr.: Feriecenter Slettestrand, Slettestrandvej 140, Slettestrand, 9690 Fjerritslev, tlf. 98 21 70 44

KL. 10.00-16.00 Tegnekonkurrence hos Hjortdal Dyrefarm
Tegn din bedste idé til hvilket dyr du gerne ville møde i naturen. Tegningerne vil blive hængt op og udstillet hele uge 42. Slut på ugen (søndag) vil der blive trukket lod blandt tegningerne om entré for en familie på 4 til sæson 2020.

Pris kr. 70/barn (2-15 år) | kr. 85/voksen. Arr.: Hjortdal Dyrefarm, Slettestrandvej 52, Hjortdal, 9690 Fjerritslev, tlf. 22 62 91 52

KL. 14.00-16.30 Mountainbikekursus for voksne og unge
Hvad enten du lige er startet eller har kørt MTB i mange år, kan det være en god idé med et teknikkursus. Et teknikkursus kan forebygge uheld, gøre det sjovere at cykle og så er det sjovt at komme ud i naturen og lave noget sammen!

Vi starter på vores teknikbane, hvor vi vil udvælge nogle tekniske fokuspunkter og øve dem. Herefter cykler vi i skoven for at træne videre, køre lidt tur og opleve den smukke natur. Vidste du at der i Hjortdal/Slettestrand er en stor MTB klub med masser af lokale børn og voksne? På den både bidrager MTB som aktivitet både til en bæredygtig turisme og et rigt liv i lokalsamfundet.

Tilmelding på mail@slettestrand.dk eller tlf. 98 21 70 44. Pris pr. person kr. 250. Mødested: Teknikbanen, Slettestrandvej 26. Arr.: Feriecenter Slettestrand, Slettestrandvej 140, Slettestrand, 9690 Fjerritslev, tlf. 98 21 70 44