Marianne Stenbergudstiller på Kunst ved Kysten Påskeudstillingen 2019

Værk af Marianne Stenberg
Print Friendly, PDF & Email

I påsken er der Kunst ved Kysten I Han Herred Havbådes udstillingshus i Slettestrand – Stedet ligger helt ned til havet, med strand og klitter lige udenfor døren. En af de 20 kunstnere er Marianne Stenberg…
.
Af Klaus Hansen

Han Herred Havbådes udstillingshus i Slettestrand danner i Påsken 2019 rammen for Kunst ved Kysten. Du vil kunne opleve 15-20 forskellige kunstnere, som hver med deres værker vil skabe en fantastisk udstilling.
Marianne Stenberg udstiller til påskeudstillingen 2019.

Marianne fortæller, at hun har tegnet, siden hun var lille, og er fortsat med det som voksen. Hun har gennem årene produceret et hav af tegninger og haft adskillige udstillinger.

Marianne har bl.a. gennemført et tegneworkshop for Legofonden, hvor hun sammen med 80 børn tegnede en 3 x 3 meter stor tegning i anledning af, at Billund blev udnævnt som Childrens Capitol. 
Tegningen hænger idag i Billund Centret ved indgangen til kirken. 

Processen omfattede drømmerejser, tegneopgaver mm sammen med børnene og i samarbejde med Billund Billed- og Musikskole. Det blev til i alt 500 børnetegninger, som hun indscannede og via projektor førte op på det store papir og sammensatte til en tegnecollage over børnenes drømme om en børnehovedstad.

Hun har også gennemført et tegneworkshop for Landsforeningen af billedkunstlærere, der på årskonference havde tegningen som tema med blandt andet Julie Nord som inspiration. Hendes workshop havde komposition som tema, og deltagerne gennemgik et forløb, hvor de på begrænset tid tegnede indenfor bestemte kategorier. 

Disse kategorier/tegninger fik de til opgave til sidst at komponere i en stor tegning sat sammen med skravering, mønster, symbolik, struktur mm. Se billeder fra workshoppen og læs om processen på hendes hjemmesiden.

“Stenberg er kendt for hendes store tegninger hvor der fuldstændig åbnes op for de hallucinerende sluser og hvor stregen løber løbsk i et gennemtænkt univers uden begrænsninger og hvor øjeblikkets tanker hjælper til med at skabe historien” – omtale fra www.artunika.dk http://mariannestenberg.dk/

Han Herred Havbådes udstillingshus i Slettestrand ligger helt ned til havet med strand og klitter lige uden for døren, dette fantastiske sted danner den smukkeste ramme om kunst udstillingen, som første gang vises d. 18. april – 22. april 2019.

– Udstillingen er i perioden fra d. 18. april til d. 22. april 2019, der vil dagligt være åbent fra kl. 10-17. Ferniseringen er skærtorsdag kl. 10. Vi håber rigtig mange vil komme en tur forbi for at se udstillingen. I forbindelse med udstillingen kan besøgende også besøge Han Herred Havbådes værft, som ligger lige ved siden af, fortæller Tina Willumsen og Lillian P. Hansen og glæder sig til den første Kunst ved Kysten udstilling.

Entre
20,- kr. pr. voksen (fra 12 år)
Billetterne gælder alle dage også til værftet.

Du finder udstillingen her : Kunst ved Kysten Slettestrandvej 162 9690 Fjerritslev