Af Marianne Stein, Privatpraktiserende socialrådgiver, journalist, forfatter og debattør
Måske regionsformanden selv skulle sætte sig ind i sagerne, før hun udtaler sig
Den 2. maj 2025 meldte Dansk Socialrådgiverforenings regionsformand, Trine Quist sig ind i debatten på baggrund af den konservative borgmesterkandidat, Jørgen Ravn Christensens indlæg den 25. april. Der er ligeledes kommet et modsvar fra politikerne i socialudvalget den 29. april.
TQ er ikke imponeret over JRC’s indlæg og mener, at han hænger hendes medlemmer ud og kommer med usande anklager.
Det gør mig trist at læse TQ’s replik. Både som fagfælle og ikke mindst på borgernes vegne, som hun i mine øjne fuldstændig glemmer.
I JRC’s indlæg, som TQ nu kritiserer, foreslår han enten at ansætte eller hyre mig som konsulent. Jeg skal ”hjælpe dem som politikere med at forbedre kommunens beslutningsprocesser” – hvor jeg ”også kan udfordre politikerne og ledelsen i Jammerbugt Kommune”. Dette for at ”de kan lære nye og mere effektive måder, hvorpå kommunens sagsbehandlere kan løse deres opgaver.”
JRC skriver blandt andet også:
”Målet med at inddrage Marianne Stein er at sikre, at sagsbehandlingen er korrekt fra starten, så borgerne ikke skal igennem lange og opslidende klageprocesser, som både koster Jammerbugt Kommune dyrt og i nogle tilfælde forværrer borgerens helbred. En skarpere sagsbehandling er til fordel for både borgerne og kommunen.
Lad os tage ansvar – for de borgere, der behøver hjælp, og for kommunens økonomi – ved at inddrage Marianne Steins kompetencer. Med Marianne Stein som medspiller kan vi i Jammerbugt Kommune måske tage et vigtigt skridt i en ny og bedre retning mod en mere effektiv og retfærdig sagsbehandling, så borgerne igen kan være tilfredse og føle tillid.”
LÆS OGSÅ: Jørgen Ravn Christensen: Måske skulle vi ansætte Marianne Stein i Jammerbugt Kommune
LÆS OGSÅ: SVAR til Jørgen Ravn Christensen: Sæt dig ind i sagerne, før du udtaler dig
LÆS OGSÅ: SVAR til Jørgen Ravn Christensen: Konservative er igen ude med usaglige påstande og nedgørelse af vores personale
Det er ærgerligt, at TQ, modsat JRC, ikke har fulgt med i, hvad der sker i Jammerbugt Kommunes jobcenter. For ”anklagerne” er langt fra usande. Hun har ikke forholdt sig til min kritik af kommunens sagsbehandling, der er årsagen til, at han nu melder så radikalt ud om at hyre mig som konsulent.
I 8 ½ år har jeg både offentligt som internt over for ledelsen i Jammerbugt kommune påpeget væsentlige og alvorlige fejl i sagsbehandlingen. Flere af mine sager har også været behandlet i medierne.
Det skal siges, at jeg altid har oplevet en borgmester, der handler på mine henvendelser. Og som der efterfølgende efter bedste evne gøres forsøg på at rette op – i et samarbejde med dygtige medarbejder i jobcentret.
Men oftest er der allerede sket store skader.
Borgerne har fået forværret helbredet yderligere, så den restarbejdsevne, de havde, er gået tabt – og frem for et muligt fleksjob, må de i stedet have en førtidspension.
Den form for katastrofal sagsbehandling skyldes ikke en kompleks lovgivning eller uduelige sagsbehandlere, men derimod dårlige politiske- og ledelsesmæssige beslutninger.
Én af de væsentligste fejl, jeg ser i sagsbehandlingen på baggrund af dårlig ledelse, er den manglende forventningsafstemning ud fra borgerens helbred – og med borgeren i det hele taget. Borgeren sendes blandt andet i praktik hos virksomheder, der har ”faste aftaler” med kommunen. Set ud fra mit perspektiv, fordi det er nemt og bekvemt – men det er absolut ikke altid i overensstemmelse med borgerens helbred.
Så hvad der spares i kroner og øre nu og her, ja, så betaler borgeren med sit helbred – og ender med en førtidspension.
Det mener jeg ikke, at man kan være bekendt.
Derfor har jeg adskillige gange påpeget det i håb om, at der bliver foretaget en skærpet opmærksomhed ift. brug af praktik, et større og bedre hensyn til borgernes helbred, funktionsniveau og skånebehov og ikke mindst en ordentlig dialog med borgerne selv.
Men da samme fejl i sagsbehandlingen bliver ved med at gentage sig, må jeg desværre konstatere, at der nok kun bliver rettet op i de sager, jeg er involveret i. Det vil sige, hos dem, der har råd til at hyre sådan en som mig. Og det har de færreste. Jeg tør ikke gisne om, hvad det betyder for dem, der ikke kan betale sig til privat hjælp. For ej at glemme hvad det betyder for kommunens økonomi, når borgeren som slutresultat af en syltet sagsbehandling ender med en førtidspension.
Men jeg læser i JRC’s indlæg, at han, modsat min fagfælle TQ, har læst mine opråb og anerkender, at jeg efter mange års erfaring fra Jammerbugt Kommunes jobcenter har en viden, der kan bidrage til bedre løsninger i fremtiden. Det mener jeg absolut, at jeg kan – og gør det gerne.
Jeg er derfor ærgerlig over at læse socialudvalgets og ikke mindst min egen fagfælles indlæg, der begge med et ensidigt fokus angriber JRC for at smide sagsbehandlerne under bussen.
Undskyld mig, hvor blev borgerne af i jeres modsvar?
Jo de kan bare klage, skriver socialudvalget. Men lad mig minde om, at en af mine seneste sager i Jammerbugt Kommune netop omhandler, at jobcentret vejledte – eller mere korrekt vildledte – min klient til ikke at bruge sin klageret. Kun fordi jeg kom på sagen, blev der alligevel klaget. Ankestyrelsen så efterfølgende bort fra klagefristen pga. af kommunens vildledning.
Sagen er i øvrigt hjemvist af Ankestyrelsen pga. fejl i sagsbehandlingen.
Hvorfor angriber TQ ikke de politiske beslutninger, der har gjort det så meget sværere for hendes medlemmer at udføre en ordentlig og korrekt sagsbehandling – som vi jo i tidernes morgen blev uddannet til? Hendes medlemmer er jo ikke onde, men det er dem, der med ansigtet udadtil skal repræsentere de dårlige ledelsesmæssige beslutninger.
Moralsk stress, den stress man påføres, når man skal udføre et arbejde, der er imod ens menneskelige værdier, gør medarbejderne syge. Og det gør samarbejdet mellem sagsbehandler og borger konfliktfyldt i mødet med den forrået kultur, der også opstår, når medarbejderne presses.
Socialrådgiverne har efterhånden i mange år toppet listen over den faggruppe, der er hårdest ramt af stress. Det har ikke kun konsekvenser for den enkelte socialrådgiver, men er også samfundsmæssigt dyrt – og påkræver et sagsbehandlerskift for borgeren, når sagsbehandleren bliver sygemeldt.
Som mange, der har været i kontakt med systemet, ved, kan et – og ofte flere – sagsbehandlerskift være et skridt tilbage i selve sagsbehandlingen. Konsekvensen kan være en sagsbehandling, der kører i årevis uden mål og retning, og hvor helhedssynet går tabt.
Jeg havde derfor gerne set, at TQ i langt højere grad havde angrebet de forringede arbejdsbetingelser hendes medlemmer har i Jammerbugt Kommune i ønsket om at forbedre forholdene. Både for hendes egne medlemmers skyld – men også i høj grad for borgerne. Det er trods alt dem, vi er uddannet til at hjælpe.
Men indtil videre er det kun den konservative borgmesterkandidat, JRC, der kæmper for bedre rammer for borgerne OG sagsbehandlerne, hvilket i sig selv er ganske tankevækkende.