af Cecilie Kærsgaard Jørgensen, næstformand fra børnehuset bugten
LÆSERBREV: Budget 2027 set med børnebriller – men ser vi de konkrete børn?
Ulla Flintholm kalder sit indlæg om Jammerbugt Kommunes budget 2027 for “Budget 2027 set med børnebriller”. Det er en god overskrift, for hvem kan være imod, at vi prioriterer børns trivsel, tryghed og udvikling?
Men hvis vi virkelig skal se budgettet med børnebriller, må vi også se på de konkrete børn, der bliver berørt af beslutningerne.
I Pandrup går 21 børn i Børnehuset Bugten. De kender de voksne, rummene, rutinerne og hinanden. Alligevel indgår en lukning af institutionen i budgetaftalen.
For et lille barn handler trivsel ikke kun om normeringer og økonomi. Det handler om relationer – om den voksne, der tager imod om morgenen, ser barnet på en dårlig dag og kender de små signaler.
Kommunen har lovet en grundig overlevering, når børnene skal videre. Men man kan overlevere oplysninger – ikke en tryg relation.
Er det trivsel at presse flere børn ind på færre kvadratmeter?
De øvrige børnehaver i området forventes i en periode at skulle rumme flere børn. Derfor bør spørgsmålet ikke kun være, om der fysisk kan være plads til børnene, men om der er plads til, at de kan trives.
Kommunen har oplyst, at der er beregnet et bestemt antal kvadratmeter pr. barn. Men hvis en del af arealet i praksis består af gangarealer, hvor meget reel plads er der så tilbage til leg, bevægelse, ro og fordybelse? Og tæller toiletgulvet også med i regnestykket?
Det kan lyde provokerende, men spørgsmålet er reelt.
For hvad hjælper det at tale om trivsel og gode børnemiljøer, hvis løsningen samtidig er at samle flere børn på mindre plads?
Er vi i virkeligheden i gang med at flytte nogle af de trivselsproblemer, vi diskuterer i folkeskolen, længere ned i vuggestuer og børnehaver?
Små børn har brug for ro, nærvær, overskuelighed og plads omkring sig. Derfor er det ikke nok at konstatere, at børnene kan være der. Vi bør spørge, om rammerne er gode nok til, at børnene kan trives.
Samtidig mister Pandrup sin eneste kommunale vuggestue, hvis Bugten lukker.
Hvad blev der af forældrenes stemme?
Forældrebestyrelsen har indsendt et høringssvar med vores bekymringer og forslag til alternativer.
På det ekstraordinære forældremøde fik vi at vide, at høringssvaret var læst, men det ændrede ikke budgetaftalen.
Det efterlader et naturligt spørgsmål:
Hvad er formålet med at høre forældrene, hvis beslutningen reelt allerede er truffet?
Vi har blandt andet peget på muligheden for at bevare Bugtens funktion i andre rammer. Hvis bygningen eller grunden er en udfordring, hvorfor undersøger man så ikke, om tilbuddet kan flyttes?
Hvad er den reelle besparelse?
Vi har fået oplyst, at besparelsen ved lukningen ligger omkring 300.000-400.000 kroner.
Men hvad er nettobesparelsen, når børn skal flyttes, andre institutioner skal rumme dem, og nogle børn måske får behov for ekstra støtte?
Det, der på et regneark kan ligne lav belægning, kan i børnehøjde være høj kvalitet.
Debatten handler derfor ikke om, hvorvidt kommunen skal prioritere økonomisk. Det skal den naturligvis. Spørgsmålet er, om alternativerne er undersøgt grundigt nok.
Kommunen ser et børnetal, en kapacitet og en besparelse. Forældrene ser deres børn.
Hvis Budget 2027 virkelig skal ses med børnebriller, bør politikerne derfor stoppe op og undersøge, om der findes en bedre løsning.
Se på børnene. Lyt til forældrene. Og find pengene et andet sted, hvis det er muligt.
