Af Louise Smith Jensen Socialpædagog og Kandidat for SF til kv25 i Jammerbugt Kommune
Lad os bevare fagligheden i Jammerbugts socialområde
Jeg arbejder som socialpædagog i Jammerbugt Kommune, og på min arbejdsplads bruger vi ikke frivillige. Det er jeg faktisk rigtig glad for og jeg håber, at det bliver ved med at være sådan.
Det betyder ikke, at jeg er imod frivillighed. Tværtimod. Frivillige gør en kæmpe forskel i vores lokalsamfund i idrætsforeninger, kulturtilbud og sociale fællesskaber. Men der er forskel på at skabe hyggeligt samvær og at yde specialpædagogisk støtte til mennesker med komplekse behov. Den forskel er vigtig at holde fast i.
I flere kommuner begynder frivillighed at blive nævnt som en del af løsningen på personalemangel og økonomiske udfordringer. Det kan umiddelbart lyde tiltalende: flere hænder, mere fællesskab, mindre udgift. Men det er en farlig vej at gå, hvis frivillige opgaver langsomt glider ind i stedet for faglige indsatser.
Når man arbejder med mennesker med psykiske eller kognitive funktionsnedsættelser, kræver det uddannelse, erfaring og metode at skabe trivsel, udvikling og tryghed. Det handler om neuropædagogik, struktur, relationsarbejde, dokumentation og etik, ikke bare om at “være der for nogen”.
Frivillighed kan supplere den faglige indsats men den kan ikke erstatte den. Derfor bør vi allerede nu tage en lokal debat i Jammerbugt om, hvordan frivillighed kan bruges med omtanke på socialområdet. Før presset på økonomien eller manglen på hænder frister os til at gå på kompromis med kvaliteten.
Vi skylder både borgerne og de mange engagerede socialpædagoger at stå fast på, at kvalitet, faglighed og retssikkerhed ikke kan drives på frivillighed.