Af Louise Smith Jensen Socialpædagog og cand.mag. I læring og forandringsprocesser.
Kandidat til KV25 for SF Jammerbugt
Et nyt syn på dyrevelfærd – derfor støtter jeg Naturnationalparken Tranum
Debatten om Naturnationalparken i Tranum har fået mange til tasterne. Ofte hører jeg, at det er dyremishandling at lade køer og heste gå ude hele året uden tilskudsfodring. Men måske er det tid til at se naturen med nye, eller rettere gamle, øjne.
For flere tusinde år siden var Danmark dækket af åbne skove, enge og heder, hvor vilde heste, kronvildt og uroksen levede frit. De søgte selv føde, fandt læ og overlevede efter naturens rytme. Nogle vintre var hårde, men sådan har naturens balance altid fungeret, uden menneskers kontrol over hvert et græsstrå. Selv for blot 200-300 år siden var landskabet langt mere varieret, før landbruget for alvor satte sit præg med dræning, opdyrkning og hegn.
I dag bliver vi urolige, når dyr lever frit, fordi vi er vant til, at de står i stalde og fodres efter skema. Men i virkeligheden er det langt mere unaturligt, at de fleste produktionsdyr aldrig ser dagslys, end at køer får lov at leve i et 2300 hektar stort naturområde med masser af plads, planter og naturlig føde. Der er rigeligt med areal til at vandre, søge mad, hvile og udleve deres instinkter.
Nogle har stillet spørgsmålstegn ved, hvorfor man overhovedet sætter hegn omkring parken. Men hegnet er ikke for at indespærre dyrene, det er for at beskytte både dem og os. Uden hegn ville dyrene naturligt vandre ud og søge føde i landbrugsområder, på veje og i trafikken, hvor de kunne komme til skade eller skabe ulykker. Hegnet gør det muligt at bevare et naturligt dyreliv inden for trygge rammer.
Det er også vigtigt at huske, at Naturnationalparken i Tranum er et statsligt projekt under Miljøministeriet, ikke noget Jammerbugt Kommune selv har besluttet. Kommunen kan hverken bestemme, om parken bliver til, eller hvordan den drives. Men vi som borgere kan vælge at møde projektet med nysgerrighed frem for frygt og se det som en mulighed for at bringe vild natur og dyreliv tilbage til området.
Formålet med parken er nemlig ikke at producere kød, men at genoprette naturens egen dynamik. Når dyr græsser, skraber og bevæger sig gennem landskabet, skaber de variation, lysninger, trampestier og åbne områder, hvor lys og varme igen kan nå jorden. Her får urter, blomster og sjældne planter grobund, og det er netop de planter, mange insekter og sommerfugle er afhængige af for at overleve.
På den måde bliver køerne og hestene ikke bare dyr i naturen, de bliver naturens vigtigste medhjælpere.
Naturnationalparken Tranum er et skridt tilbage mod den natur, Danmark engang havde, og et skridt frem mod en rigere, vildere og mere levende fremtid. Vildskab og frihed er også dyrevelfærd, bare i sin mest naturlige form.
Helt enig – godt og velargumenteret indlæg om Naturnationalpark Tranum.
Og som du skriver: “Vi som borgere kan vælge at møde projektet med nysgerrighed frem for frygt og se det som en mulighed for at bringe vild natur og dyreliv tilbage til området.”
Og det slogan mange modstandere af vild natur bruger: “Nej til dyr bag hegn” er jo helt misvisende. Alle landbrugets dyr går i mindre lukkede bygninger eller bag mindre hegn.
Hegn omkring det kæmpestore område Naturnationalpark Tranum er, er jo for at beskytte naboer til naturnationalparken mod at dyrene invaderer private have, marker med afgrøder og går ud på veje hvor de kan være til fare for trafikken.
Og at man ad åre kommer af med de mange golde træmarker Skov & Naturstyrelsen har plantet gennem tiderne og igen får en naturlig skovvækst, engområder, heder, naturlige søer, damme, bækker og vandløb vil være så stor en berigelse for både os mennesker, for de vilde dyr og planter, for fuglene, insekter og hvad der ellers bevæger sig og gror i naturområder.
Men jeg har et forslag til Skov & Natur Styrelsen:
Når i skal igang med at fjerne de mange, mange kilometer af hegn og hegnspæle der er i områderne nu, så lad enkelte af hegnspælene stå i hele området, så der er noget for rovfuglene at sidder på.