Lokale Venstrestemmer fra hele landet: Naturpolitik kræver dyrevelfærd og fordrer lokal opbakning
Af Amanda Heitmann (Folketingskandidat, Fyn), Mogens Gade (Borgmester, Jammerbugt), Klaus Sandfeld (Folketingskandidat, Esbjerg) og Tue Villebro (Folketingskandidat, Nordsjælland) – alle Venstre.
Debatten om naturnationalparkerne er blusset op igen. Og vi kan ikke se stiltiende til, når naturpolitik i Danmark udvikler sig på en måde, der risikerer at undergrave både dyrevelfærd og lokaldemokrati.
Vi er dybt bekymrede over den kurs, der er lagt med naturnationalparkerne. Når staten selv søger – og får – dispensation fra dyrevelfærdsloven, underminerer det hele grundlaget for, at dyr skal beskyttes mod lidelse.
Dyrevelfærd er ikke til forhandling. Hvert enkelt dyr har ret til individuelt tilsyn. For når man sætter dyr bag hegn, har man også et helt særligt ansvar for, at dyrene har det godt. Det burde gælde for alle. Også staten selv.
Det er ikke kun vores egen bekymring. Både Det Veterinære Sundhedsråd og Den Danske Dyrlægeforening har advaret imod at lempe dyrevelfærdsloven på denne måde. DDD’s forperson sagde det klart: “Det er ikke acceptabelt, at vi laver særregler for dyr bag hegn, blot fordi det kaldes naturpleje.” Når de højeste veterinærfaglige autoriteter siger fra, bør staten lytte – ikke søge smuthuller.
Lige så alvorligt er det, at lokalbefolkninger og kommuner bliver sat uden for døren i beslutningsprocesserne. Her vil vi gerne minde om, hvad der faktisk står i regeringsgrundlaget fra december 2022: Kommunerne skal involveres i parkernes gennemførsel og drift. Det var en vigtig sejr for Venstre – og den forpligter.
Vi er derfor i dialog med miljøminister Magnus Heunicke for at få afklaret, hvad regeringen egentlig mener med den formulering. For i praksis bliver mange kommuner reelt blot orienteret – ikke inddraget. Vi har også rejst en klage over lokalbestyrelsernes manglende indflydelse, og ministerens svar taler for sig selv:
“Jeg ved, at Naturstyrelsen er meget opmærksomme på alle de gode inputs, bestyrelserne i naturnationalparkerne kommer med. Af forskellige årsager kan ikke alle ønsker imødekommes. Det kan fx være af juridiske eller naturfaglige årsager, men det kan også være pga. intern uenighed i naturnationalparkernes bestyrelser.”
At henvise til “intern uenighed” som grund til at se bort fra lokalbestyrelsernes input er efter vores opfattelse ikke et sagligt argument. Uenighed er en naturlig og legitim del af demokratiet – og kan aldrig være en undskyldning for at tilsidesætte lokalt engagement. Vi forventer, at regeringen står ved sine egne aftaler.
Vi vil gerne slå fast: Venstre er et bredt folkeparti. Vi kommer fra Tranum, Fyn, Vestjylland og Nordsjælland – og vi står sammen om at sikre, at naturpolitikken både har dyrevelfærd og lokal legitimitet med sig. Det handler ikke om splittelse, men om at tage ansvar.
Og lad os være ærlige: Projekterne mangler opbakning. En Epinion-undersøgelse fra juni 2024 (1.002 repræsentative svar) viser, at 51–59 procent af danskerne foretrækker den nuværende flerstrengede skovforvaltning. Kun 21–30 procent bakker op om omlægningen til naturnationalparker. Når flertallet vender ryggen til, er det på tide at tage skeen i den anden hånd.
Vi er ikke imod mere natur. Tværtimod. Vi ønsker flere levesteder, øget biodiversitet og en rigere natur i Danmark. Men det skal ske ansvarligt – med respekt for både dyr, natur og lokalsamfund.
Vi siger derfor ja til natur. Ja til flere levesteder for planter og dyr. Ja til ambitiøse mål. Men vi siger nej til uigennemtænkte naturnationalparker med rigid hegning, hvor dyrevelfærd og lokaldemokrati må vige.
Den nye Trepartsminister Jeppe Bruus har
allerede sagt god for, at Danmarks skove
“toppes” med vindmøller, og at områder,
der skal tilgodese biodiversitet, også
fungerer som solcelleparker. det er en del af den forskruet miljø politik hvor Mogens Gade på sidste bestyrelsesmøde D.18 stemt sammen med flertallet af byrådet stemte nej til en demokratisk vejledne afstemning blandt borgerne om en energi ø på 745 hektar øst for Pandrup mod Aabybro. 7km lang 1.4 km bred..
Når det kommer til den skrækkelige rewilding-ideologi som mest af alt virker som statsautoriseret dyremishandling er til dato den største skændsel mod vores skove og dens natur!!
Hvorfor har sandheden så trange kår og hvor er den sunde fornuft blevet af.??
Debatten om skovenes naturindhold indeholder ofte en masse påstande, som det kan være svært at finde en saglig begrundelse for. Også hensynet til klimaet bliver brugt til at kræve mere urørt skov, men er der hold i disse påstande om skovenes negative påvirkninger på naturens mangfoldighed og klimaet.
Det korte svar er nej.
Naturen i skovene har det ikke dårligt. Både på den korte bane og set over en periode på et par hundrede år har skovnaturens mangfoldighed været i fremgang. Der er f.eks. blevet mange flere fugle i de danske skove end der var for 200 år siden. Vi har fået en stigning i antal af fuglearter i mange egne af landet og arterne er blevet mere talrige. Hvordan kan det være?
Det skyldes, at vi har haft en stigning i skovarealet, og at især det jyske landskab er blevet mere låddent med plantager, hegn og krat. Men en stigning i en arealtype skal jo tages fra en anden, så hederne og overdrevene er blevet indskrænket i takt med at landbrugs- og skovarealet er steget, og det påvirker selvfølgelig flora og fauna. Visse ting får dermed bedre livsbetingelser – andre ringere – sådan er det jo.
Politikere og medier viderebringer hyppigt visse biologers udsagn om at biodiversiteten er i rivende tilbagegang, men den påstand holder ikke for en nærmere analyse af de danske forhold både for landet som helhed og for skovene i særdeleshed. Siden 1990 har genkomsten/genindvandringen af arter, som tidligere var erklæret for uddøde været større end antallet af arter, som forsvinder fra Danmark. Det har vi vidst længe, men det fremgår også af en sprit ny artikel i Nature skrevet af Ph.D. Erik Buchwald, så ingen grund til panik eller dommedags profetier. Men hvorfor ønsker universitetsbiologerne at opmale stærke skræmmebilleder for naturens fremtid. Er det fordi der er forskningspenge at hente, hvis man kan fastholde fortællingen om naturens/biodiversitetens ringe tilstand, eller det slet og ret ideologisk ondskab.?? Sandheden har i hvert fald trange kår i den danske debat om naturens tilstand.
Det samme gælder til en vis grad for klimaet og skovbruget. Professor Jørgen E. Olesen har ikke holdt sig tilbage med at kritisere anvendelsen af biomasse i energiforsyningen som værende ikke bæredygtig og ikke CO2 neutral. Nu påstår han også, at skovenes træer slet ikke binder så meget CO2, som skovbrugsvidenskaben påstår. Igen er der tale om det rene sludder, hvor en statsbetalt professor udtaler sig om noget, han ikke har forstand på, men bare der ligger en professortitel bag, så godtager pressen udtalelsen. Man kan med rette spørge, – hvad har et uskyldigt stykke blankt papir dog gjort manden, siden det skal svines sådan til med usandheder. ?
Der fremføres også en masse urigtige påstande om, at skovdriften truer biodiversiteten i skovene, samt at skovene sprøjtes og gødes i et omfang, som er ødelæggende for naturindholdet.! Det er bare ikke rigtigt.
Der er ikke videnskabeligt belæg for at sige at skovdriften ødelægger naturindholdet i skovene, og det er helt forkert at påstå at sprøjtning og gødskning i skovbruget påvirker naturindholdet negativt, fordi begge dele næsten ikke anvendes i vedproducerende skovdrift. Brug af sprøjtemidler er normalt kun noget, der finder sted i kulturfasen, 1 gang i en skovbevoksnings levetid/omdriftstid dvs. med mellemrum på 50 – 150 år – i statsskovene slet ikke. Gødskning bruges ikke i vedproducerende skovdrift af den simple grund, at det ikke betaler sig.
Tilstanden i skovbevoksninger ændrer sig over tid i takt med bevoksningernes alder. De starter som åbne arealer med en masse lysindstråling og masser af bundvegetation. Senere bliver de mørke og bundvegetationen er begrænset, men i takt med at bevoksningerne tyndes kommer bundvegetationen igen, og i de hugstklare bevoksninger er der igen lys og luft og ofte undervækst og vegetation af vekslende karakter. I klassisk skovbrug forynges en del af skovarealerne ved naturlig foryngelse og her bevares det vedvarende skovdække hele tiden og den ene bevoksning lapper ind over den næste, så i den situation vil der være bundvegetation i varierende grad i bevoksningernes totale livetid.
Et skovbrug drevet efter mosaikagtige principper kombinerer hensynet til biodiversitet og produktion sammen med mange andre hensyn, så variationen bliver rigtig stor og spænder fra urørte skovparceller til højproduktive skovarealer med varierende tætheder incl. renafdriftsarealer og arealer med naturforyngelser i både nåletræer og løvtræer.
Produktionsskov, naturhensyn og andre hensyn er ikke hinandens modsætninger. Hensynene afvejes forskelligt i forhold til hinanden i driften afhængigt af tid og sted og samfundets ønsker. Hensynet til klimaet og dermed en høj CO2 binding bør vægtes højt, idet klimaforandringerne nok er den største trussel mod biodiversiteten. Høj træproduktion, høj CO2 binding er forudsætningen for forsyningssikkerheden med træ til industrien, for beskæftigelsen og den grønne omstilling m.m.
Stærke kræfter arbejder også for at tage biomassen ud af den danske energiforsyning. Hvorfor.? Det er da decideret tåbeligt, at sige nej til en fornybar ressource, hvor CO2 bindes og frigives igen ved forbrænding, så processen i princippet er en CO2 neutral energiforsyning. Hvor er fornuften i det? At træet egentlig er for godt til blot at blive brændt af i varmeforsyningen er en anden sag, men på den kortere bane er det fuldt forsvarlig og også fornuftigt, idet det er med til at sikre skovenes økonomi, og dermed bevare skovejernes interesse i at plante og eje skov.
Den sunde fornuft tilsiger derfor, at man primært satser på et skovbrug, som kan varetage en række af samfundets behov, såsom CO2 binding, træforsyning og grundvandssikring samtidig med at man forsætter den proces med genskabelse af nogle af de mistede naturtyper. Vi skal gøre det rigtigt, og vi ved godt, hvordan man skal gøre det, men det er ikke biodiversitetshensynet, der presser os.
Vi skal tænke langsigtet og flersidigt, ellers handler vi ikke bæredygtigt og omkostningseffektivt.
Bevar de danske skove
Mogens Gade – Ved seneste naturvandring til Overklitten Sø udtrykte Naturstyrelsens repræsentant at biodiversiteten i området ikke fejlede noget som helst, Naturstyrelsen ville blot have en anden biodiversitet – uden at vide hvilken. Det kunne også konstateres, ved selvsyn, at mangfoldigheden heller ikke er noget problem i området, så det kan kun karakteriseres som vandalisering af eksisterende god natur, det Naturstyrelsen har gang i, i Tranum. Anbefaler at du selv tager der ud og skaber din egen mening. Tag også gerne ud til “Udsigten” i samme område og se hvor flot en klithede vi har – og glem så alt om en fiktion fra en idéhistoriker og amatørfotograf samt nogle få tendentiøse rewbiologer fra DCE/AU, MEN TÆNK SELV.
Det er de færreste der er imod mere natur og mere forskellig biodiversitet, og for at øge skal man udnytte lavbunds- og marginaljorder og plante mere skov, mosaikskov, plantager til tømmer, grave søer, damme og vandhuller og så lade naturen udvikle sig til selvstændige habitater, som området og lokale fremherskende vejrforhold betinger.
Det vil være udvikling og øgning af naturområder, og ikke blot et kvik fix, der alene giver noget andet. Det vil give meget mere natur, som de fleste ønsker, og forbind så de nye og gamle naturområder med brede læbælter, der kan fungere som faunapassager – så vil du se udvikling i Danmarks natur.