Brand i lastbil på Aalborgvej ved Fjerritslev
Torsdag morgen den 8. januar klokken 06.30 opstod der brand i batteriet på en lastbil på Aalborgvej ved Fjerritslev.
Politiassistent Ditte Andersen fra sagscenteret hos Nordjyllands Politi i Hjørring oplyser, at alle personer nåede at komme ud af lastbilen og væk fra stedet, inden branden udviklede sig yderligere.
Beredskabet blev hurtigt tilkaldt og fik slukket ilden, inden politiet nåede frem. Senere samme dag blev lastbilen bugseret væk fra stedet.
Der skete heldigvis ingen personskade i forbindelse med branden.




