Anmeldelse om lastbil ved kryds i Tingskoven
Nordjyllands Politi modtog onsdag eftermiddag en anmeldelse om en lastbil, der holdt parkeret tæt ved et kryds på Trekronervej ved Tingskoven.
Politiassistent Ditte Andersen fra sagscenteret hos Nordjyllands Politi i Hjørring oplyser, at anmeldelsen kom ind onsdag klokken 15.28.
Ifølge anmelderen holdt lastbilen så tæt på krydset, at det skabte problemer med oversigtsforholdene i området. Anmelderen oplyste desuden, at lastbilen muligvis var ved at læsse biler af, og at situationen efter sigende skulle være et dagligt tilbagevendende problem.
Politiet modtog dog ikke yderligere henvendelser om forholdet, og da en patrulje senere kom forbi området, var lastbilen ikke længere på stedet.
Der er derfor ikke foretaget yderligere i sagen.





