Landdistrikter: Landbrugsaftale skal sikre arbejdspladser på landet

Dansk landbrug har global førertrøje, når det kommer til at skabe en bæredygtig, varieret produktion. Derfor skal vi udvikle, ikke afvikle, landbruget og holde hånden under de mange arbejdspladser, fødevareklyngen afføder i hele landet, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd.

Regeringen forventes at præsentere et landbrugsudspil inden længe. Landdistrikternes Fællesråd håber, at politikerne i de kommende landbrugsforhandlinger vil gå benhårdt efter at sikre arbejdspladser på landet.

Når Folketingets partier inden for nærmere fremtid skal drøfte den kommende landbrugsaftale, er det afgørende at sikre de mange arbejdspladser, som fødevareerhvervet generer på landet.

-- annonce ---


Sådan lyder meldingen fra formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard:

  • Alle de mennesker, der hver dag står op og går på arbejde i landbrugssektoren, skal stadig have et arbejde at stå op til, når en ny landbrugsaftale lander. Dansk landbrug har global førertrøje, når det kommer til at skabe en bæredygtig, varieret produktion. Derfor skal vi udvikle, ikke afvikle, landbruget og holde hånden under de mange arbejdspladser, fødevareklyngen afføder i hele landet. Derfor skal den nye landbrugsaftale sikre, at arbejdspladserne ikke sendes ud af landet, siger han.

Fødevareklyngen udgjorde i 2019 10,2 pct. af den samlede beskæftigelse i de danske land- og yderkommuner – i visse kommuner helt op til 20 pct. Til sammenligning tegner fødevareklyngen sig for 4,6 pct. af den samlede beskæftigelse i Danmarks mellem- og bykommuner, viser data fra Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS).

En hårfin balance mellem arbejdspladser og klima

Det er afgørende, at landbrugsaftalen finder en hårfin balance mellem hensynet til arbejdspladser og de CO2-reduktionsmål, et bredt flertal i Folketinget har vedtaget for 2030. Derfor bør aftalen om landbruget udnytte de potentialer for CO2-reduktion, der er indeholdt i udtagning af lavbundsjorde.

  • Vi har en historisk chance for at høste flere gevinster på én gang. Med multifunktionel jordfordeling kan vi igangsætte en landfornyelse, der udvikler landdistrikterne, klimasikrer landbruget og skaber mere natur på en og samme tid. Den chance må vi ikke forpasse, siger Steffen Damsgaard.

Landdistrikternes Fællesråd har tidligere anbefalet Christiansborg at afsætte én milliard kroner i en jordfond, som kan igangsætte en jordreform baseret på multifunktionel jordfordeling. Blandt andet i regi af Realdania-projektet Collective Impact Fremtidens bæredygtige landskaber, hvor Landdistrikternes Fællesråd sidder med i styregruppen sammen med 12 andre organisationer, bl.a. Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening samt Danmarks Naturfredningsforening.

Kernen i projektet er syv anbefalinger til at udrulle en ambitiøs, helhedsorienteret jordreform, som samtænker landdistriktsudvikling og udviklingen af klimasikrede, rentable landbrug med skabelsen af større biodiversitet og mere natur.

Et styrket LAG

De kommende landbrugsforhandlinger skal ligeledes kredse om reformen af EU’s fælles landbrugspolitik (CAP). Den nye reform varsler store forandringer i størrelsen af budgettet og fordelingen af pengene mellem de to søjler, som CAP’en er inddelt i.

Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, håber, at det giver anledning til en styrkelse af den EU-medfinansierede LAG-ordning, der har til formål at fremme job- og vækstskabende erhvervsudvikling af små virksomheder, mikrovirksomheder samt iværksættere i landdistrikterne.

  • Vi har set, at LAG-ordningen har et enormt potentiale for at skabe attraktive levevilkår og arbejdspladser i landdistrikterne. Derfor håber jeg, at der i en kommende landbrugsaftale bliver prioriteret midler til at styrke LAG-ordningens omfang i forhold til den nuværende ordning. Dermed kan endnu flere ildsjæle få luft under vingerne og medvirke til at skabe nye, grønne arbejdspladser i landdistrikterne.

Landdistrikternes Fællesråd vil følge de kommende forhandlinger om landbruget tæt.