Landbruget skal have en Co2-afgift, klimafond og et nyt klimapartnerskab

Rasmus Prehn
Rasmus Prehn (S)


Af fødevareminister Rasmus Prehn medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, Dalgasgade 2B, 3. Sal. 9000 Aalborg

For et år siden indgik vi en historisk bred landbrugsaftale med stort set alle folketingets partier. Formentlig også en af verdens mest klimaambitiøse landbrugsaftaler. Med et bindende mål om, at landbruget skal reducere Co2 udledningen med 55-65 pct. Med en omlægning af landbrugsstøtten, så den indeholder langt flere grønne krav. Med en stor satsning på plantebaseret fødevarer og en fordobling af det økologiske areal og fokus på biodiversitet. En aftale, som de fleste af mine europæiske kolleger med en blanding af vantro og misundelse igen og igen spørger mig til.

-- annonce ---


Men i Socialdemokratiet vi vil mere. Vores vision er, at dansk landbrug går forrest og viser vejen for en grøn omstilling af erhvervet, der skaber grønne arbejdspladser og forsyner Danmark og hele verden med klima- og miljøvenlige fødevarer af høj kvalitet. Vi skal have verdens mest fremsynede, miljøsikre og klimavenlige landbrug. Vi skal have et landbrug, der både lever op til vores klimamål og et landbrug, der inspirerer resten af verden.

Det kræver høje ambitioner og klare mål. Det kræver samarbejde og kloge løsninger. Og at vi gør det med den rette balance. Det er essensen af landbrugsaftalen. Danmark er blandt de mest dyrkede lande i verden. En stor del af vores samlede areal er under plov, og dansk landbrug og den danske fødevaresektor skaber jobs og eksportindtægter i hele landet.

Men selvom landbruget har nedbragt sit udslip af drivhusgasser, vil sektoren alligevel stå for omtrent 45 pct. af Danmarks CO2-udledning i 2030, hvis vi ikke gør mere. Det skal vi selvfølgelig.

Der bobler og spirer i landbruget med mulige løsninger og ideer. Dem skal vi udvikle og gribe. Med landbrugsaftalen har vi fastsat det bindende reduktionsmål for landbruget på 55-65 pct. i 2030. Det er hamrende ambitiøst og sker ikke af sig selv. Heldigvis møder jeg også landet over landmænd og –kvinder, der er stærkt engageret i den grønne omstilling. Og vi har med landbrugsaftalen sat gang i flere udviklingsspor, som skal give os de rette grønne redskaber til at sikre, at den grønne omstilling udvikler – og ikke afvikler – erhvervet. Der er sådan set meget at have optimismen i.

Med udviklingssporene er vi kommet langt. Flere af teknologierne kan vi så småt begynde at tage i brug – og det vil vi. Samtidig står det dog klart, at vi ikke kan bero os på teknologiske fremskridt alene. Derfor vil Socialdemokratiet indføre en CO2e-afgift for landbruget.

Afgiften skal være høj nok til at sikre, at den – sammen med investeringer i grøn omstilling af landbruget – får os i mål med klimamålene om 50-54 pct. reduktion i 2025 og 70 pct. reduktion i 2030. Det er garantien for, at vi når de bindende mål. Og vi vil gøre det med ekspertgruppens anbefalinger i hånden, når den snart kommer med sin rapport.

Vi vil lave en klimafond til den grønne omstilling af landbruget. Det vil vi gøre ved at lade alle pengene fra Co2-afgiften blive hos landbruget. Så vi kan fortsætte med at investere i de grønne løsninger i landbruget.

Og der er meget, vi kan investere i. I Danmark er vi allerede førende inden for økologisk produktion, der er skånsomt for vores jord, natur og drikkevand. Det er ubetinget godt. Men skal vi have verdens mest fremsynede, miljøsikre og klimavenlige landbrug, skal vi også kunne gå skridtet videre – og også have fundamentet for at dyrke jorden regenerativt. Det handler om at styrke jordens nuværende tilstand. Og binde CO2 i jorden frem for at udlede den.

Over de seneste år er der spiret en ny bevægelse frem i Danmark – andelsgårde og lokale fællesskaber, der har det regenerative landbrug som udgangspunkt. Den bevægelse vil vi også gerne støtte.

Socialdemokratiet foreslår derfor at etablere et klimapartnerskab for regenerativt landbrug. Partnerskabet skal komme med anbefalinger til, hvordan vi bedst kan understøtte mere regenerativt landbrug og fjerne de barrierer, der gør det svært at starte og drive genopbyggeligt landbrug i Danmark. Den skal også komme med anbefalinger til, hvordan det regenerative landbrug kan tænkes ind i uddannelse, hvordan vi baner vejen for et samarbejde med detailhandlen, og hvordan vi sikrer det fornødne landbrugsareal til formålet

Jeg har tidligere beskrevet, hvordan jeg forestiller mig, at man i 2030 i udlandet vil tale om ’det grønne danske landbrugsmirakel’. Om at det lille land mod nord har gjort det igen. Det kræver, at vi hele tiden griber mulighederne og udvikler os og styrker dansk landbrug. Jeg ser også for mig, at ’den grønne danske model på landbrugsområdet’ i 2030 er blevet en model, som udlandet er inspireret af og kopierer. På samme måde som man er inspireret af den danske model på arbejdsmarkedsområdet. Og på velfærdsområdet. Dermed sætter Danmark markante aftryk på den globale klimaudvikling, der rækker langt ud over vores størrelse.

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn