ForsideJammerbugtLÆSERBREV: En bred konstituering og et spørgsmål, vi nok alle stiller os...

LÆSERBREV: En bred konstituering og et spørgsmål, vi nok alle stiller os selv

AF Louise Smith Jensen – 1. suppleant for SF i Jammerbugt ved KV25

En bred konstituering og et spørgsmål, vi nok alle stiller os selv

Nu er konstitueringen på plads: Christian Hem bliver borgmester, Annemette Ulstrup viceborgmester, Diane Aarestrup 2. viceborgmester og SF går med i aftalen. Det giver et solidt flertal og et bredt samarbejde, som i udgangspunktet lover godt for de næste fire år.

For mange kan det måske ligne en velkendt model. Man kan let tænke: “Er det ikke det samme som før?” Og ja ved første øjekast kan det være svært at pege på en markant forskel. Men politik handler ikke kun om, hvem der sidder på hvilke poster. Det handler også om, hvordan samarbejdet udvikler sig, og hvilke prioriteringer der sættes i praksis.

Netop derfor bliver tiden en vigtig faktor. Det er i det daglige arbejde i beslutningerne om velfærd, økonomi, lokalsamfund, udvikling og trivsel at vi for alvor kommer til at se, hvad den nye konstituering betyder. En bred aftale kan være en styrke, hvis den bruges til at skabe stabilitet, nytænkning og fælles løsninger.

Konstitueringen er derfor ikke slutpunktet, men startskuddet. Og selv om strukturen måske ikke virker revolutionerende, kan samarbejdstonen og retningen sagtens ændre sig. Det er dét, vi som borgere nu får mulighed for at følge med i. Valget gav retningen. Konstitueringen satte holdet. Og forskellen… den må tiden jo vise.

Som 1. suppleant for SF står jeg klar i kulissen til at træde til, når der bliver brug for mig. Jeg kommer til at engagere mig tæt i det politiske arbejde og følge udviklingen i byrådet med både nysgerrighed og dedikation. Og uanset om jeg sidder ved bordet eller bidrager fra sidelinjen, vil jeg fortsat arbejde for en grønnere, mere solidarisk og socialt ansvarlig dagsorden til gavn for hele kommunen.

8 KOMMENTARER

  1. Det ligner en aftale der var skrevet inden aftalen. Men jeg håber at de partier der var med i aftalen vil få så meget modstand. Samtidigt håber jeg at man vil være med til mere åbenhed og ikke aftaler der bliver lavet bag lukkede døre. Ligesom man må huske må at både V og S er gået tilbage. Altså tror jeg at borgerne i jammerbugt håber at mange vil tænke på hvad det er borgerne I Jammerbugt rent faktisk ønsker sig

  2. Et bredt samarbejde omfatter vel hele kommunalbestyrelsen ?
    Find konsensus i ethvert spørgsmål, der måtte finde vej til bestyrelsens dagsorden. Det er DET demokrati går ud på. Man kan ikke tillade sig at negligere en tredjedel af de folkevalgte, for så ser man også bort fra deres vælgere. Det er knagen sparke mig for dårligt hvis det sker. Det tager tid at finde konsensus, men det er i sidste ende det man som kommunalpolitiker er valgt for.
    Venlig hilsen ham båtnakken oppe fra Fjerritslev

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER