ForsideJammerbugtGenbrugspladser i Jammerbugt udvider åbningstiden

Genbrugspladser i Jammerbugt udvider åbningstiden

Genbrugspladser i Jammerbugt udvider åbningstiden

Borgere i Jammerbugt Kommune kan nu få lidt bedre tid til at komme af med affald og genbrugsmaterialer. Fra 1. marts er genbrugspladserne nemlig skiftet til sommertider, hvilket betyder længere åbningstider både på hverdage og i weekenden.

Med foråret på vej og stigende temperaturer forventes der mere aktivitet på genbrugspladserne, og derfor holder pladserne nu åbent en time længere end i vinterperioden.

De nye åbningstider gælder i perioden fra marts til oktober.

Åbningstider:

  • Mandag til fredag: kl. 11.00 – 18.00
  • Lørdag, søndag og helligdage: kl. 10.00 – 16.00

Der er dog enkelte undtagelser. Alle genbrugspladser holder lukket 5. juni.

Samtidig har Aabybro Genbrugsplads udvidet åbningstid om søndagen. Her er der åbent kl. 10.00 – 18.00 fra marts til oktober. På helligdage gælder åbningstiden kl. 10.00 – 16.00.

Jammerbugt Kommune har genbrugspladser fire steder i kommunen:

  • Aabybro
  • Pandrup
  • Brovst
  • Fjerritslev
- Annonce -

SENESTE ARTIKLER