AF Villy B. Sørensen, Tinghøjgade 74, 9493 Saltum – Bestyrelsesmedlem DF Jammerbugt
Den Grønne trepartsaftale
DF Aalborg havde arrangeret et rigtigt godt møde på Tylstrup Kro forleden aften, hvor der blev diskuteret den grønne trepart.
Formand Carl Chr. Pedersen, Agillix Agro Økologi, institutleder Jørgen E. Olesen, Aarhus, Steffen H. Helledie (RV) og Anders Vistisen (DF) var debattører i aftenens panel.
Det, nordjyderne kan se i fremtiden, er en kraftig reduktion inden for landbruget, når den nye gødningslov træder i kraft. Hvem vil sætte noget i gang erhvervsmæssigt, når der er udsigt til mindre beskæftigelse og fraflytning fra landområderne pga. ovennævnte?
Mange unge, der tager en landmandsuddannelse, er jeg ikke i tvivl om flytter til andre EU-lande for at etablere sig.
Tidligere lektor Frede Andersen fra Landbohøjskolen havde en artikel i Effektivt Landbrug for en del år siden, hvor han gjorde opmærksom på, at dansk landbrug bliver til et turisterhverv, hvor vi og turisterne kan komme og klappe en kalv og klø grisen på ryggen. Det er vi stærkt på vej hen imod.
Er det rimeligt, at der skal lukkes mejerier/slagterier her i landet med arbejdsløshed til følge, fordi vi skal producere mindre, samtidig med at vi importerer fødevarer fra de andre EU-lande? Nej vel?
Vi har for nylig set i ”Kontant”, hvor der blev afsløret råddent kød, som blev solgt i Rema. Heldigvis har vi fødevarekontrol her i landet, som er striks med det, vi importerer. De kommer til at få mere at se efter, når vi skal til at importere mere udenlandsk kød.
Landbruget får skyld for at udlede for meget kvælstof. Hvad med at se på de rensningsanlæg ved København, hvor der bliver frarådet al badning i Øresund pga. bakterier i vandet, som kommer fra hovedstaden?
Desuden skal den enkelte jordbruger til at lægge lige så meget jord ud i brak, som der bliver dyrket. Er der kompensation for det? Terminerne og ejendomsskatten skal stadigvæk betales.
Denne politiske vedtagelse af gødningsloven kommer til at koste rigtig meget for den danske skatteyder.
Vi så i dag den 18. sept., at Venstre har fået den største tilbagegang i meningsmålingerne pga. den lov, som de har været med til at vedtage. DF stemte imod den lov, og det resulterer i, at DF er blevet det største borgerlige parti.
Jeg synes, der mangler en vigtig dimension i debatten om den grønne trepart: Spørgsmålet er ikke kun, hvor meget vi kan producere, men også hvordan vi producerer vores fødevarer\.
Danmark skal fortsat have et landbrug og en fødevareproduktion\. Men det behøver ikke betyde, at målet skal være at producere flest mulige kilo kød på mindst muligt areal\. Vi kan også diskutere, hvilken type landbrug vi ønsker i fremtiden, og hvilken værdi vi vil skabe med vores jord\.
For mig er dyrevelfærd en væsentlig del af den diskussion\. Hvis vi skal tale om danskproducerede fødevarer som noget særligt, bør vi også turde stille høje krav til forholdene for de dyr, der indgår i produktionen\. Mere plads, adgang til det fri, mulighed for naturlig adfærd og bedre forhold gennem hele dyrets liv er værdier, der fortjener en langt større plads i debatten om fremtidens landbrug\.
Den grønne trepart handler samtidig ikke om, at halvdelen af landbrugsjorden skal lægges brak\. I 2026 er brakkravet 4 procent\. Treparten handler blandt andet om at omlægge udvalgte arealer til skov, vådområder og natur og om at reducere udledningen af kvælstof til vores fjorde og kystvande\. Der er afsat betydelige midler til omlægningen og ordninger for blandt andet kompensation og jordbytte\.
Spildevand skal naturligvis også tages alvorligt\. Når der sker overløb, kan bakterier give problemer for badevandet, og renseanlæg udleder også kvælstof\. Derfor er der også besluttet indsatser over for spildevand og renseanlæg\. Men det ændrer ikke ved, at landbrugets dyrkningsbidrag på landsplan udgør omkring 70 procent af kvælstoftilførslen til vores kystvande\. Vi bør kunne gøre begge dele: stille krav til spildevandsudledninger og samtidig reducere udledningen fra landbruget\.
Jeg ser derfor ikke nødvendigvis fremtidens landbrug som et landbrug uden produktion\. Tværtimod er den interessante diskussion, om vi kan udvikle et landbrug, hvor der fortsat produceres gode danske fødevarer, men hvor natur, vandmiljø, klima og dyrevelfærd vægtes højere\.
Måske skal succes ikke kun måles i, hvor mange svin, vi kan producere og eksportere\. Måske skal den også måles i kvaliteten af de fødevarer, vi producerer, hvordan dyrene har levet, og hvilken natur og hvilket vandmiljø vi efterlader til næste generation\.