Kommune vil ændre kørselsregler for specialbørn – men hvem betaler prisen?
Tilpasning af serviceniveau vedrørende befordring af børn og elever i specialtilbud. Sagen er igen på dagsordenen når Børne- og Familieudvalget i Jammerbugt Kommune holder møde den 11. august 2025.
GENOPTAGELSE den 11. august 2025
Økonomiudvalget har sendt sagen tilbage til fagudvalget med henblik på afklaring af finansiering af den forventede merudgift på 420.000 kr. til afregning til NT for nyt fastkørselssystem.
Forvaltningen kan uddybende oplyse, at de foreslåede tilpasninger af serviceniveau for befordring er drøftet og afklaret med de berørte institutionsområder, således at disse er indforstået med de foreslåede tilpasninger.
Ultimo juni måned er Jammerbugt Kommune orienteret om, at ibrugtagningen af det nye system forventes forsinket til primo 2026. Det ændrer dog ikke ved behovet for, at få afklaret serviceniveauet i forhold til opsætning af optimeringsmotor i det nye system, der vil finde sted over de kommende måneder. De økonomiske konsekvenser af forsinkelserne er endnu ikke fastlagte, men det forventes ikke at medføre væsentlige ændringer i forhold til den tidligere oplyste økonomi.
Indstilling
Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget anbefaler, at Kommunalbestyrelsen godkender forslag til tilpasninger af serviceniveau vedrørende befordring af børn og elever i specialtilbud i forbindelse med overgang til nyt fastkørselsprogram
Sagsbeskrivelse
Godkendelse af tilpasning af serviceniveau vedrørende befordring af børn og elever i specialtilbud i forbindelse med overgang til nyt fastkørselsprogram.
Transport af børn og elever i specialtilbud varetages igennem et fastkørselsprogram, som kommunerne har adgang til via Nordjyllands Trafikselskab (NT). Det hidtidige fastkørselsprogram har været i drift siden 2009 og er ikke længere tidssvarende i forhold til opgaven.
NT har derfor, efter gennemført udbud, indgået kontrakt med en ny leverandør, Solid Software Development (SSD), om et nyt fastkørselsprogram, FleetSched. Otte nordjyske kommuner berøres af denne aftale der træder i kraft pr. 1. januar 2026 med en gradvis indfasning i de enkelte kommuner. I forbindelse med gennemførelse af udbuddet har Jammerbugt Kommune sammen med Aalborg Kommune deltaget i NT’s arbejdsgruppe herom.
Som deltager i arbejdsgruppen er det aftalt, at Jammerbugt Kommune som den første kommune går i drift med det nye fastkørselsprogram i uge 43 i oktober 2025. Planlægningen er derfor i fuld gang i forhold til såvel test som undervisning i det nye program.
Det nye fastkørselsprogram FleetSched har blandt andet en indbygget optimeringsmotor. Det betyder, at programmet altid finder det bedst mulige og økonomisk mest fordelagtige forslag til kørselsplanlægningen. For at udnytte optimeringsmotoren registreres en række grunddata samt serviceniveauer som forudsætninger for planlægningen.
Med henblik på at sikre budgetoverholdelse efter finansiering af nyt IT-system har dette har givet anledning til en drøftelse af tilpasninger i hidtidigt serviceniveau.
På skole- og dagtilbudsområdet er der forslag om tilpasninger af følgende serviceniveauer:
| Visiterede elever til specialundervisningstilbud | ||
| Emne | Nuværende godkendte serviceniveau.Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016. | Forslag til tilpasninger af serviceniveau |
| Køretid i taxaen | Tilstræbes max 60 min. indenfor kommunen, og 90 min. udenfor kommunen. | Registreres som max 70/100 min. i programmet for bedre optimering. Der tilstræbes fortsat max 60 min. indenfor kommunen og 90 min. udenfor kommunen. |
| Aflevering og hentetider på skolen | Max 10 min. før/efter ringetid | Ændres til 15 min. før om morgenen og 15 min. efter om eftermiddagen. Dette giver øgede muligheder for samkørsel til andre institutioner |
| Visiterede børn til Dagtilbud | ||
| Emne | Nuværende godkendte serviceniveau.Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 8. marts 2021 | Forslag til tilpasninger af serviceniveau |
| Morgenkørsel | Hentes efter forældrenes ønsker så de kan nå på arbejde.Forsøger så vidt muligt med samkørsel med andre børn. | Hente-interval op til 20 min. tidligere end forældrene ønsker.Dette for at opnå endnu mere samkørsel. |
| Hjemkørsel | Afleveres ved hjemmet efter forældrenes ønske, så de kan nå hjem fra arbejde.Forsøger så vidt muligt med samkørsel med andre børn. | Afleverings-interval op til 20 min. senere end forældrene ønsker.Dette for at opnå endnu mere samkørsel. |
Tidsplan
Børne- og Familieudvalget: 2. juni 2025
Økonomiudvalget: 11. juni 2025
Kommunalbestyrelsen: 19. juni 2025
Retsgrundlag
Folkeskolelovens § 26.
Budgetmæssige konsekvenser
Som følge af den nye kontrakt vil administrationsbidraget pr. borger pr. kørsel stige fra 1. januar 2026. NT har estimeret, at den samlede merudgift for Jammerbugt Kommune i 2026 vil blive i størrelsesordenen 420.000 kr. Selvom Jammerbugt Kommune tager det nye program i brug allerede fra uge 43 i 2025, vil stigning i administrationsbidrag først træde i kraft fra januar 2026.
NT forventer, at den forbedrede optimering i FleetSched, i kombination med ovenstående forslag til ændringer i serviceniveauet, vil kunne opveje de øgede administrationsomkostninger. Det er således en forudsætning at serviceniveauet tilpasses i henhold til ovenstående for forventeligt at kunne finansiere meromkostninger i administrationsbidraget. Forvaltningen vil følge økonomien på befordringsområdet tæt, men støtter sig op ad NTs forventninger i denne sammenhæng.
Forvaltningen vil endvidere fortsat have fokus på planlægningen, idet der kan være en bekymring for, at en del af effekten af det nye system allerede er hentet på de seneste års stramme ruteoptimering og fokus på at understøtte flest mulige elever med et befordringsbehov i at anvende den almindelige buskørsel.
Indstilling
Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget anbefaler, at Kommunalbestyrelsen godkender forslag til tilpasninger af serviceniveau vedrørende befordring af børn og elever i specialtilbud i forbindelse med overgang til nyt fastkørselsprogram
Beslutning fra Børne- og Familieudvalg, den 2. juni 2025, punkt 45:
Anbefales ikke godkendt. Børne- og Familieudvalget ønsker at fastholde eksisterende serviceniveau, men ønsker at økonomien på området følges tæt.
Afbud: Kiki Bille Bach
Beslutning fra Økonomiudvalget, den 11. juni 2025, punkt 138:
Økonomiudvalget sender sagen tilbage til Børne- og Familieudvalget med henblik på at tilvejebringe finansiering.

