Kør gratis til og fra din vaccine med NT og Nordjyske Jernbaner

Foto: Nordjyllands Trafikselskab.
Print Friendly, PDF & Email

Region Nordjylland er godt i gang med at vaccinere mod COVID-19. Vaccinen er et vigtigt skridt på vejen mod at få samfundet og den kollektive trafik åbnet helt op igen. Derfor tilbyder NT fra fredag d. 12. marts 2021, at nordjyderne kan køre gratis med NT’s busser, tog samt med Plustur, når de skal til og fra deres COVID-19 vaccination.

”Vores fornemmeste opgave er at sikre, at nordjyderne let og enkelt kan komme fra A til B. Derfor er det også helt oplagt at stille vores busser, tog og plustur til rådighed ifm. vaccinationen og på den måde bidrage til en genåbning af samfundet igen” siger Mette Henriksen, chef for kunder & salg hos NT.


Hos NT håber man, at mange nordjyder vil tage imod tilbuddet, så flere får øje på den forskel, som den kollektive trafik kan gøre. I den her Coronatid, hvor der skal holdes 2 meters afstand, så er det ikke muligt at vise billet til chaufføren. I stedet skal nordjyderne blot medbringe dokumentation på deres vaccination, som skal fremvises på rejsen i tilfælde af billetkontrol