Køkkenbrand i Birkelse: Beboere vågnede ved røg
Politikommissær Lars Jensen fra sagscenteret på Hjørring Politistation fortæller, at der har været brand i en privat bolig.
Det skete søndag den 19. maj 2024 kl. 03.33 på Gl. Landevej i Birkelse.
Husets beboere vågnede ved lugten af røg. De forsøgte selv at slukke ilden med en brandslukker, men beredskabet kom til og slukkede branden. De måtte afmontere nogle tagplader for at kunne komme ind til ilden, der sandsynligvis startede ved en emhætte i køkkenet.
Der skete heldigvis ingen personskade under branden.