ForsideAabybroKlumme: Har du på et tidspunkt i livet følt skyld eller skam...

Klumme: Har du på et tidspunkt i livet følt skyld eller skam i større eller mindre grad?

Af Charlotte fra Balance i livet v/Charlotte Østerbæk

I fremtiden kan du møde Charlotte Østerbæk her i avisen. Hun dukker op en gang om måneden, hvor du kan læse hendes lille ”klumme”, hvor hun sætter ord på en tanke, et dilemma eller et spørgsmål fra dig?

ER DU FANGET I EN FÆLDE, HVOR SKYLD, SKAM OG SKÆLDUD ER STYRENDE, I DIT LIV – SÅ ER DER MÅSKE NOGET SOM DU IKKE FÅR ØJE PÅ???

Måske længes du efter at slutte fred med en evig kamp?

Måske bor der en ydre dommer i dig, hvis kamp gør, at du ikke får øje på de dybere værdier, som lever i dig eller som du møder hos andre mennesker – værdier som i sandhed kan gøre dig godt?

Måske har du gamle overbevisninger med dig, som forhindrer dig i, at se skønheden i mennesker som du møder på din vej?

Måske dømmer du både dig selv og andre, ud fra en ydre virkelighed, i langt højere grad end du bryder dig om, at erkende?

MÆRK NU RIGTIG GODT EFTER!

Det er Måske TID TIL AT STOPPE KAMPEN – FINDE FRIHED, FRED OG FORSTÅELSE FOR DEN DU VIRKELIG ER?

Tidligere i mit liv, var jeg nærmest fængslet af min egen indre og ydre dommer.

Jeg skammede mig, følt mig skyldig og skældte ud, på mig selv og på min krop. Mit indre kaos, nærmest skreg om kap med mit sind og jeg havde så ondt i min sjæl, at jeg dulmede mine følelser med mad og sukker.

Dengang elskede jeg ikke mig selv og min krop – dengang følte jeg mig tung trist og træls – smilede udenpå og græd indeni.

Dengang var min indre kamp så voldsom, at jeg levede med et indre beredskab, som fik mig til at vurdere, min egen værdi, igennem de spejlinger som udspillede sig i mine relationer.

Jeg vurderede både mit udseende og min personlighed, som forkert. Min indre smerte var stor og Jeg dulmede mine uforløste følelser igennem et afhængighedsforhold.

Jeg har været på en lang rejse. Jeg har trådt mine skridt, jeg er faret vildt på vejen, jeg har ledt videre og jeg har fået øje på lyset for enden af stien. Nu har jeg fundet min vej og har sluttet fred.

Hvordan mon din indre kamp lever? Kan det ses på dig, eller skjuler du smerten bag et smil?

Elsker du din krop, dit sind og din sjæl som du er – eller SKAMMER DU DIG og længes du efter at slutte fred med din indre kamp?

I dag har jeg valgt en for mig fin og meningsfuld vej. Jeg har fornøjelsen af, at hjælpe mennesker til at tage afsked med skam og finde deres sande vej, til INDRE og YDRE balance.

Det at føle skyld er jo også en helt normal og hensigtsmæssig følelse – en følelse og en reaktion, som er nødvendig for socialisering. At føle skyldfølelse og skamfuldhed er menneskelige følelser, som til tider kan være sunde, da det styrker og udvikler vores fornuft og vores evne til at have empati. Men det er vigtigt at vi kan dele og tale om vores følelser med hinanden eller undskylde, hvis vi føler os skyldige over noget vi har sagt eller gjort, så følelserne ikke tager overhånd.

Har du gjort noget, du ikke skulle have gjort, medfører det måske at du får en følelse af skyld.

Det at føle skyld afføder skam, hvilket giver mulighed for at indse, at vores handling ikke har været hensigtsmæssige- og nu kan vi så se situationen i øjnene.

Skam er en svær og ofte tung størrelse, fordi skammen er forbundet med en følelse af ikke at føle sig værdig. Det opleves faktisk tyngende at bære på skam, og det kan fylde dig med en følelse af dyb ensomhed. Skam og skyld er altså to komplekse følelser, som ofte går hånd i hånd, og er flettet uløseligt ind i hinanden. Men de er også meget forskelligheder, de to begreber.

Lidt forenklet set, vil SKYLD ofte være forbundet med, at gøre noget forkert, hvorimod SKAM modsat efterlader en følelse af at være forkert.

Det at være taget af SKAMFULDHED, efterlader os som mennesker, med en dyb uforløst smerte, en følelse af at være mindre værd og en dyb længsel efter at blive set, hørt og forstået, som den ”du dybest set er”.

SKAM kan endda overvælde os med en følelse af manglende eksistensberettelse. Der er altså tale om en langt mere omfattende følelse, som typisk hænger sammen med din evne til at elske og acceptere dig selv, som du nu engang er.

De livsomstændigheder og de smerter du har mødt gennem livet, har stor indflydelse på hvordan skam påvirker dig og dit liv. Men det er vigtig for mig at understrege at der ikke er tale om en følelse, du skal leve med, det er muligt at bevæge dig igennem – se på og blive mødt i de smerter som livet har budt dig. At få hjælp til at lytte til den fortælling som lever i din krop, dit sind og din sjæl og her igennem slutte fred med (sorg, tab, svigt, overgreb, traumer) At finde vej igennem.

Ønsker dig frihed, fred og forløsning.

Charlotte Østerbæk

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER