ForsideFjerritslevKlara vandt bilen i Fjerritslev Chancen

Klara vandt bilen i Fjerritslev Chancen

Klara vandt bilen i Fjerritslev Chancen

Stor jubel hos HJN Auto, da årets heldigste nøgle blev fundet

Der var spænding, smil og masser af mennesker, da FIF Støtteforening i weekenden afholdt nøgleprøvning i det traditionsrige Billotteri – Fjerritslev Chancen hos HJN Auto.

Hele 2.200 nøgler var solgt — endda allerede en uge før slutdatoen, og både lørdag og søndag lagde mange vejen forbi for at følge afgørelsen, nyde stemningen og få en pølse, en øl eller en sodavand i selskab med de øvrige fremmødte.

Den store vinder blev Klara Trankær, som kunne lade sig hylde som den heldige ejer af årets bilgevinst.
Stemningen kulminerede, da Klaras nøgle passede – og jubelen brød løs blandt de mange tilskuere.

Arrangementet blev endnu en gang en succes for FIF Støtteforening, der med overskuddet fra lotteriet støtter det lokale foreningsliv i Fjerritslev.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER