ForsidePandrupKjeld Hedegård Nielsen: Jeg er ikke politiker for pengenes skyld

Kjeld Hedegård Nielsen: Jeg er ikke politiker for pengenes skyld

Kjeld Hedegård Nielsen: Jeg er ikke politiker for pengenes skyld

AF Kommunalbestyrelsesmedlem i Jammerbugt Kommune Kjeld Hedegård Nielsen (Danmarksdemokraterne)

Borgmester Mogens Gade har kontaktet mig for at sige, at Venstre vil ta´ formandsposten i Jammerbugt Forsyning A/S.

Jeg kan jo ikke andet end at tage borgmesterens udmelding til efterretning, om at posten alligevel ikke bliver min, men tilgår én med partikortet i orden. Jeg har ikke noget ønske om at skabe unødig uro i den anledning. Imidlertid er jeg skuffet over måden, det sker på, hvilket jeg også har orienteret borgmesteren om.

Selv om jeg er blevet medlem af Danmarksdemokraterne, så er jeg jo stadigvæk medunderskriver på den konstitueringsaftale, der har givet mig formandsposten fra 1. januar. Ingen kan sætte en finger på min arbejdsindsats i udvalget, og V gav mig vel posten på grund af mine kvalifikationer.

Det betyder åbenbart ikke noget mere. Det her er ikke udtryk for at drive politik for borgernes skyld, men mere udtryk for snævre partipolitiske hensyn.

Det synes jeg ikke er sympatisk, og alt andet lige kan det jo godt vanskeliggøre eventuelt kommende konstitueringsforhandlinger efter næste valg, hvor jeg vil kæmpe målrettet for, at Danmarksdemokraterne sidder med ved forhandlingsbordet.

Jeg er fortsat borgerlig liberal politiker, hvorfor jeg ikke længere kunne forlige mig med Venstres nuværende landspolitiske linje, hvilket jeg i øvrigt ikke er alene om. At jeg på grund af det skal fratages den formandspost, som jeg ville få tildelt fra 1. januar 2024 og perioden ud forekommer ikke rimeligt og fair.

Som konsekvens af, at Venstre ikke har tillid til at jeg kan bestride formandsposten i Jammerbugt Forsyning A/S har jeg valgt at frasige mig formandsposten for Jammerbugt Ungdomsskole.

Ligeledes træder jeg ud af Ungdomsskolens bestyrelse, da jeg ikke ønsker at skabe politisk uro omkring ungdomsskolen. Ungdomsskolen er mit hjerteblod og for vigtigt for mig til, at de skal lide under det poliske spil.

Ligeledes har jeg valgt frasige mig min post som næstformand i Jammerbugt Forsyning A/S – ingen skal være i tvivl om, at jeg ikke er politikere for pengenes skyld.

LÆS OGSÅ: Vind billetter til Nordkraft Big Band, som kommer til Skolecenter Jetsmark sammen med solisterne Nabiha og Mads Mathias onsdag 6. december kl. 19.30

1 KOMMENTAR

  1. Ja så er den sande borgmester Mogens Gade, *bykonge)
    Gået i arbejdstøjet igen igen igen
    Ved at give Ulla Flintholm formandskabet for forsyning,
    En post til Ca 85000 kr
    Det er vist det man kalder for kammerater ri, 💩💩💩💩💩

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER