Af Kiki Bille Bach, Aabybro, Socialdemokratiet
Klar til fremtidens sundhedsvæsen i Jammerbugt
I de kommende år vil der ske store forandringer i sundhedsvæsenet. Flere opgaver flytter fra regionerne til kommunerne, og patienterne vil i højere grad blive udskrevet tidligere fra sygehusene. Kommunerne skal så tage over med behandling, genoptræning og pleje – tæt på borgernes eget hjem.
Det er en udvikling, der kalder på både forberedelse og samarbejde – men også på optimisme. For i Jammerbugt har vi stærke forudsætninger for at lykkes. Vi har dygtige medarbejdere i hjemmeplejen, på sundhedscentrene og i rehabiliteringen, som hver dag arbejder for at skabe tryghed og livskvalitet for borgerne. De har erfaringen, fagligheden og engagementet til at tage de nye opgaver på sig.
Men det kræver, at vi tænker samarbejde på en ny måde. Region og kommune skal planlægge tæt sammen, så der ikke opstår huller i forløbene. Kommunikation, fælles viden og gensidig respekt bliver helt afgørende. Når det lykkes, får vi et sundhedsvæsen, hvor borgerne oplever, at hjælpen hænger sammen – uanset hvor de befinder sig i forløbet.
I Socialdemokratiet i Jammerbugt ser vi frem til denne udvikling. Vi tror på, at et nært og sammenhængende sundhedsvæsen ikke kun handler om struktur og systemer, men om mennesker, samarbejde og tillid.
Fremtidens sundhedsvæsen skal bygges på lokale løsninger, stærke faglige fællesskaber og en fælles vilje til at skabe det bedst mulige tilbud for borgerne. Det er en stor opgave – men også en stor mulighed for Jammerbugt.
Kiki Bille Bach skriver, at “i de kommende år vil der ske store forandringer i sundhedsvæsenet … kommunerne skal tage over med behandling, genoptræning og pleje – tæt på borgernes eget hjem.”
Det lyder som en vision værd at arbejde for. Men når man graver lidt under overfladen, melder spørgsmålet sig: Hvem skal bære byrden – og hvem får ressourcerne?
For hvis kommunen nu får flere opgaver, så kræver det:
Flere fagfolk, der har tid til at udføre dem;
Stærkere samarbejde og kommunikation – ikke kun fine ord; Og økonomiske rammer, der ikke blot flytter penge fra ét sted til et andet.
Men realiteten er, at vi i Jammerbugt allerede mærker et pres:
Ældre og plejebehov stiger – men både timer og hænder per borger presses.
Skoler og dagtilbud oplever strammeskæring – budgetter blir trimmet, og det er ikke sikkert, at “mere lokalt samarbejde” automatisk betyder bedre service.
Når Bille Bach taler om “nye opgaver” og “stærke forudsætninger”, så er det vigtigt at spørge: Hvad er forsudsætningen for at lykkes?
Er det nye penge, eller er det omfordelte penge, sparekrav og effektiviseringer?
Når kommunen tager over i sundhedsvæsenet, skal det ikke bare være en opgave-overdragelse, men en styrkelse.
Ellers risikerer vi, at borgerne oplever: “Ja, kommunen har ansvaret – men ikke nødvendige ressourcer”.
Det er fint at tale om “lokale løsninger, stærke faglige fællesskaber og en fælles vilje”.
Men viljen alene er ikke nok. Der skal handling – og midler. Ellers bliver “sammenhængende forløb” en flot sætning, ikke en realitet.
Så mit budskab er: Hvis vi virkelig vil have et sundhedsvæsen i Jammerbugt, hvor borgerne mærker forskellen, så må vi ikke nøjes med at tale om forbedringer.
Vi må kræve åbenhed om:
hvor nye opgaver finansieres fra,
hvor ressourcerne kommer fra,
og hvordan kvaliteten sikres for de udsatte grupper – herunder ældre, syge og borgere i distrikterne.
For hvis ikke, risikerer vi, at “overdragelse” af ansvar bliver til “ansvarsfraskrivelse”. At “sammenhæng” bliver til “skråkost”.
Og så står vi tilbage med ord — men ikke den velfærd, vi behøver.
Det er derfor ikke nok at være klar til fremtidens sundhedsvæsen – vi skal være klar til at finansiere det, gennemføre det og løfte det.
Og vi bør spørge: Er det virkelig Socialdemokratiet, der har viljen og midlerne til at føre det ud i livet – eller har vi brug for et alternativ, der ikke kun taler, men handler?
Kære Kiki
Tak for dit indlæg om fremtidens sundhedsvæsen i Jammerbugt. Det er altid let at tale om erfaring, faglighed og engagement – men det er desværre ikke helt så enkelt, som du får det til at lyde.
Erfaringen er nemlig ikke noget, man bare kan tage for givet. Mange af de opgaver, som ældrereformen lægger ud til kommunerne, er helt nye – eller opgaver, som medarbejderne ikke har arbejdet med i årevis. Der er stor forskel på at arbejde i hjemmeplejen og på et sygehus, og mange står nu over for opgaver, de reelt ikke er klædt på til.
Fagligheden kan heller ikke bare påstås. Den kræver tid, opdatering og efteruddannelse. Faget udvikler sig konstant, og det går stærkt – ofte langt hurtigere, end man kan nå at give medarbejderne den nødvendige kompetenceudvikling. Det er altså ikke manglende vilje, men manglende muligheder.
Og engagementet, som du nævner – ja, det er der stadig hos mange, men det bliver sat på hård prøve. Når man i forvejen føler sig overbebyrdet og mangler hænder, er det svært at finde glæden ved at påtage sig endnu flere opgaver og forandringer.
Ældrereformen kan være en god idé på papiret, men den kræver både flere medarbejdere, bedre efteruddannelse og ærlig anerkendelse af indsatsen – også økonomisk. Det hjælper ikke at tale udfordringerne væk. Vi bliver nødt til at tage dem alvorligt, hvis vi vil skabe et sundhedsvæsen, der faktisk fungerer i praksis.
Som kandidat til kommunalbestyrelsen for Danmarksdemokraterne vil jeg kæmpe for, at ældrereformen bliver indført med virkeligheden for øje – ikke bare med pæne ord i pressen. Hvis vi vil have et sundhedsvæsen i balance, må vi starte med at passe ordentligt på dem, der skal få det til at fungere.
Med venlig hilsen
Janne Altenburg
Kandidat til kommunalbestyrelsen for Danmarksdemokraterne i Jammerbugt