Kender du hundeskoven i Blokhus
Tager du ofte på tur med din hund for at finde et lækkert stykke natur at besøge, så er du måske allerede kommet forbi hundeskoven i Blokhus.
Hvis ikke er den et besøg værd
En del af Blokhus Plantage er udlagt som hundeskov. Der er flere p-pladser med indgang til hundeskoven på højre side af Aalborgvej – lige når man er kørt ud af Hune og mod Blokhus..
Ved Hundeskoven i Blokhus, er der som i mange andre hundeskove, opsat en planche ved indgangen, der fortæller om hvordan du og din hund får en god tur rundt i skoven og hvordan I tager hensyn til de andre besøgende.
Ifølge Hundeloven er det altid ejerens ansvar at have fuld kontrol over hunden
-Din hund skal altid have en venlig adfærd overfor alle hunde og andre personer den møder.
-Kald på din hund når du møder andre hunde.
-Lad ikke din hund ude af syne.
-Der må kun medtages hunde som er lovlige i forhold til hundeloven.
-Undgå at lufte tævehunde i løbetid, da det bringer hanhunde ud af kontrol.
-Udenfor hundeskoven skal hunde altid føres i snor.
Overtrædelse kan politianmeldes og straffes med bøde.