Karneval i Aalborg er kommet godt fra start

Politigården i Aalborg. Foto: Nordjyllands Politi.
Print Friendly, PDF & Email


Årets store folkefest i Aalborg ruller afsted gennem byen, hvor festklædte karnevalsdeltagere fra nær og fjern skaber en god og festlig stemning.

Nordjyllands Politi er også til stede under karnevallet og opfordrer til, at deltagere og tilskuere følger politiets anvisninger. Deltagere og tilskuere vil møde Nordjyllands Politi både i form af dialogbetjente i gule veste, i deres sædvanlige politiuniform, på motorcykler og på almindelige cykler. Politiet vil også være tilstede ved Region Nordjyllands fremskudte skadestue ved Ansgars kirken på Vesterbro, lige op ad Kildeparken.


Vicepolitiinspektør, Anders Uhrskov siger:
”Karnevallet i Aalborg er en festlig begivenhed, og sådan ønsker politiet også, at det skal afvikles. Vi har glædet os til igen at kunne bistå til disse store arrangementer og her er for alvor en af de opgaver, som løfter sig op over hverdagen. God ro og orden er vores kerneopgave og vi vil gøre vores for, at karnevallet bliver en tryg og festlig oplevelse for både deltagere og tilskuere.”

Skulle der opstå uroligheder, står politiet klar til at gribe ind.

På nuværende tidspunkt er 1 ud af de 3 optog sat i gang, og alt forløber planmæssigt. 
Nordjyllands Politi ønsker alle deltagere og tilskuere en rigtig god dag.