ForsideBlokhusKaptajnshatte, konfetti og klassikere – Sømændene afslutter sommerens koncertrække i Blokhus

Kaptajnshatte, konfetti og klassikere – Sømændene afslutter sommerens koncertrække i Blokhus

Kaptajnshatte, konfetti og klassikere – Sømændene afslutter sommerens koncertrække i Blokhus

Erhvervsforeningen Destination Blokhus inviterer til en sommer med masser af sprøde musikalske oplevelser på Danmarks måske smukkeste friluftsscene.

Sømændene afslutter sommerens koncerter
Torsdag den 31. juli bliver Blokhus Torv forvandlet til et festligt dæk af dans og sing-along, når Sømændene hejser flaget og går i land.

Der er lagt op til en brag af en koncert med kaptajnshatte, matroskasket-sing-along og store mængder konfetti, når de ni medlemmer af Sømændene igen indtager den smukke byscene i Blokhus som afslutning på sommerens koncerter.

Musik og fest på torvet
Publikum kan glæde sig til en tur ned ad “memory lane” med klassikere som “Knap en bajer op”, “Mandalay” og “En træt gammel dreng”, når Sømændene med deres festlige show henleder tankerne på et brunt værtshus.

Inden Sømændene indtager scenen med fest, farver og ølmusik, sørger Romhandleren for at fyre godt og grundigt op under publikum med et repertoire, der består af både gamle klassikere og nutidige hits. Romhandleren er et kendt navn i Blokhus, og de kan som ingen andre sætte gang i festen på Blokhus Torv.

Aftenens program
19.00 Romhandleren
20.30 Sømændene

Hunde & glasflasker frabedes
Af hensyn til både hunde og mennesker opfordrer arrangørerne til, at hunde ikke medbringes til koncerterne, da lydniveauet kan være meget højt og folkemængden tæt. Desuden bedes publikum om ikke at medbringe glasflasker på torvet.

Hele sommerprogrammet for Musik i Sommerlandet 2025

• 3. juli: Bellami & Lune Carlsen // Opvarmning: FesterKester
• 10. juli: Die Herren // Opvarmning: Johnny The Blues
• 17. juli: KATO // Opvarmning: MD Duo
• 24. juli: Halberg & Friends // Opvarmning: Romhandleren
• 31. juli: Sømændene // Opvarmning: Romhandleren

Støt musikken
Der er fri entré til alle koncerterne, men publikum kan støtte musikken ved at købe et støttemærke til 50 kr., hvor hele beløbet går ubeskåret til at sikre, at musikken også spiller næste år. Derudover støtter man, når man handler i én af Erhvervsforeningens tre barer, hvor frivillige fra Team Blokhus står bag hanerne og sørger for kolde drikke.

Stor tak til samarbejdspartnere
Erhvervsforeningen Destination Blokhus retter en stor tak til det lokale erhvervsliv, Sparekassen Danmark Fonden Hvetbo, Feriepartner Oplevelsespulje, Sol og Strand Puljen, Unibrew, Blokhus Grundejerforening, Jammerbugt Kommune – samt det uundværlige frivilligkorps Team Blokhus, som igen i år skaber en festlig ramme omkring koncerterne.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER