Kan du lide billederne | PB Atelier udstiller på Aabybro Bibliotek

Foto: Jammerbugt Bibliotekerne
Print Friendly, PDF & Email

Pia Brohus udstiller i Galleritunnellen. Bag PB Atelier finder du Pia Brohus fra Brønshøj, oprindelig fra Aabybro…
.
Af Klaus Hansen

Pia Brohus har hele sit liv udtrykt sig kreativt, og har de seneste tre år malet i sit lille atelier, sideløbende med at hun studerer kunsthistorie ved Københavns Universitet.

Pia Brohus udstiller sine billeder på Aabybro Bibliotek i perioden fra torsdag den 17. januar, og to måneder frem. 

Pia Brohus’ baggrund for at skabe billeder er nært forbundet med hendes fornemmelse for stemninger, i og imellem mennesker, i rum og i naturen.

Det er denne del og inspirationen fra stilhed i naturen, i smukke rum og i musikken – en stilhed med lyd på, der sætter hende i stand til at male sine billeder. Du vil dermed kunne finde elementer af himmel og horisonter – sjælelandskaber i hendes billeder.