ForsideAndetKan du ikke få en ordentlig internetforbindelse? Bredbåndspuljen er åbnet

Kan du ikke få en ordentlig internetforbindelse? Bredbåndspuljen er åbnet

Kan du ikke få en ordentlig internetforbindelse? Bredbåndspuljen er åbnet

Den årlige ansøgningsrunde til Bredbåndspuljen er åbnet. Tjek på Borger.dk eller e-Boks, om du kan søge

Godt 28.000 adresser har nu mulighed for at søge om tilskud til hurtigt bredbånd. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) har i dag sendt information ud til ejerne af de tilskudsberettigede adresser via Digital Post. Så det er vigtigt, at du får tjekket på Borger.dk eller e-Boks, om du kan søge.

I dag har vi alle brug for hurtigt bredbånd, for vores samfund bliver mere og mere digitalt. Det er et vilkår, uanset om man bor, arbejder eller driver virksomhed på landet eller i byen. Bredbåndspuljen spiller her en helt afgørende rolle i forhold til at sikre lynhurtigt og stabilt bredbånd i hele Danmark. Derfor kan jeg kun opfordre til, at man samler sig lokalt og får sendt en afsøgning afsted – ikke mindst derude, hvor der er langt mellem husene,” siger formand for Landdistrikterne Fællesråd, Steffen Damsgaard.

Der kræves en solid indsats i lokalsamfundet for at komme i mål med en ansøgning til Bredbåndspuljen. Så man skal i gang i god tid. Men man er ikke alene med opgaven.

Vores bredbåndsmedarbejdere står klar til at vejlede om, hvordan man kommer videre med sin ansøgning. Så man er mere end velkommen til at ringe eller skrive til os for at få sparring,” siger vicedirektør i SDFI, Morten Hvidberg”.

Man kan læse mere om Bredbåndspuljen og ansøgningsprocessen på SDFI’s hjemmeside: sdfi.dk/bredbaandspulje. Her kan man også tilmelde sig et online informationsmøde om puljen.

Fakta om bredbåndspuljen

  • På finansloven er der afsat 100 mio. kr. til Bredbåndspuljen i 2023, heraf 25 mio. kr. til en særlig ordning for enkeltstående adresser.
  • P. t. er der registreret godt 28.000 tilskudsberettigede adresser. Heraf har 3.000 adresser mulighed for at søge under en særlig ordning for enkeltstående adresser. Man kan se, om en adresse er tilskudsberettiget på: bredbaandspulje.sdfi.dk.
  • De deltagende adresser skal bidrage med en egenbetaling på mindst 2.000 kr. i gennemsnit pr. adresse. Den bredbåndsudbyder, som står for at gennemføre etablering af bredbånd til de deltagende adresser, skal give mindst 10.000 kr. i gennemsnit pr. adresse.
  • Bredbåndspuljen er efterspørgselsdrevet. Man skal som udgangspunkt slå sig sammen lokalt og organisere et projekt, som kan søge om tilskud.
  • De adresser, som er omfattet af den særlige ordning for enkeltstående adresser, kan dog søge om tilskud uden at slå sig sammen med andre.
  • Puljen er målrettet boliger, virksomheder og sommerhuse, som ikke ligger i byzone. Der er mulighed for at søge tilskud til adresser med dårlig bredbåndsdækning – og hvor der ikke foreligger konkrete planer for bedre dækning inden for de kommende tre år.
  • Dårlig bredbånds­dækning indebærer, at det ikke må være muligt at få en bredbåndsforbindelse på adressen, hvor hastighederne overstiger 30 Mbit/s download og 5 Mbit/s upload.
  • Den infrastruktur, der etableres med tilskud fra Bredbåndspuljen 2023, skal kunne levere stabile, oplevede hastigheder på mindst 1 Gbit/s download.

LÆS OGSÅ: Figuranter søges til øvelse ved Aabybro

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER