Kalder alle borgere i Nørhalne

Nørhalne Byskilt
Foto: Jammerbugtposten.dk
Print Friendly, PDF & Email

Kalder alle borgere i Nørhalne – mød op på Nørhalne Skole

Så er det blevet tid til efterårets sidste LUP-møde, som foregår i Nørhalne – Her der skal snakkes lokalplaner for området – kom og vær med i snakken.

Tid og sted: I dag tirsdag d. 24. oktober kl. 19.00-21.00 på Nørhalne Skole, Bygaden 24, 9430 Vadum

De lokale udviklingsplaner for byer og lokalsamfund i Jammerbugt Kommune, de såkaldte LUP’er, rummer visioner og idéer til lokale projekter. Planerne opdateres hvert andet år, når repræsentanter fra Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget tager på besøg rundt om og inviterer indenfor. 10 byer fik besøg i foråret, og nu sender Kultur- fritids og -landdistriktsudvalget 12 nye invitationer ud.

Formand og næstformand for udvalget Helle Bak Andreasen og Kiki Bach glæder sig til at fortsætte runden.

Helle Bak Andreasen og Kiki Bach. Foto: Jammerbugt Kommune

”Efter at have gennemført forårets møder, er vores indtryk i udvalget helt klart, at mange frivillige er interesserede i at gøre en forskel for deres lokalområde. Vi ser også flere småbørnsforældre på møderne, end vi tidligere har oplevet”.

Stier, shelters og attraktive byggegrunde

På forårets møder var temaerne blandt andet outdoor- og fritidsaktiviteter, som legepladser, shelters, stier og modernisering af eksisterende faciliteter, men også gode rammer for bosætning, såsom attraktive byggegrunde, flere lejeboliger og trafiksikker infrastruktur blev drøftet.  

LÆS OGSÅ: Ugens tilbageblik uge 42

”Vi håber rigtig mange har lyst til at mødes og drøfte den by eller det lokalsamfund, som er deres. Meget kan lade sig gøre, når man får snakket tingene igennem, prioriteret og sat sig nogle mål. Vi glæder os i hvert fald til at komme på besøg rundt om,” siger formand og næstformand i Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget, Helle Bak Andreasen og Kiki Bach.

I efteråret afholdes der borgermøder i: Arentsminde, Jetsmark, Trekroner, Brovst, Fjerritslev, Aabybro, Ingstrup, V. Hjermitslev, Sdr. Saltum, Saltum, Gjøl og Nørhalne.