Kæmpestort Aabybro-hold dominerer hjemmestævne for børn
Søndag den 24 Oktober afholdte Aabybro Svømmeklub det første Flipper Cup stævne i denne sæson. Der var over 180 svømmere og over 250 personer i DGI-Huset Aabybros svømmehal denne søndag. Det blev en god dag med masser af glade børn og flot svømning.
Det blev en hård, varm og i særdeleshed sjov dag i DGI-Huset Aabybro, da Aabybro Svømmeklub afholdte Flipper Cup. Hele 6 klubber gæstede Aabybro: Svømmeklubben Søhesten fra Hjallerup, Svømmeklubben JET fra Pandrup, BSK08 fra Brønderslev og FFI Svømning fra Frederikshavn. Det blev til over 36 svømmere, fordelt på 3 grupper. Grupperne adskilte svømmere med luffer og bælte, svømmere med bælte og svømmere uden hjælpemidler.
Trænerne fra Aabybro kunne stolt stille med et hold på 36 børn på hjemmebane.
”Det er rigtig flot at vi havde 36 svømmere. Der var en hyggelig og god stemning i hallen. Børnene var spændte, men utroligt glade hele vejen igennem. Det er utroligt med den meget flotte forældreopbakning, som vi desuden havde til stævnet. Jeg håber at ligeså mange vil slå et smut forbi Hjallerup, hvor næste stævne afholdes 5 december.” siger svømmeskoleleder Rasmus Grøn