Jubilæum: Morten Kornum Harders fra Moseby donerer blod for 100. gang

Morten Kornum Harders Foto: Privat
Print Friendly, PDF & Email

Morten Kornum Harders som bor i Moseby, har givet blod siden han var 18 år. Han er voldsom nåleskræk, men gør det alligevel for at hjælpe andre. Pt giver han plasma ca. hver 14. dag.

Den 8. februar 2022 skal Morten give blod for 100. gang – og endda på hans 30 års fødselsdag. Det er en stor dag for ham og hele hans familie.


Mortens farfar har tidligere været bloddonor i mange år, helt tilbage til dengang, hvor man ikke havde telefon, og blev hentet i ambulance når man skulle give blod.

Farfarens største ønske var at få Pelikanen (100 doneringer). Desværre røg han ud af bloddonorkorpset, og nåede aldrig at få pelikanen. Morten var allerede bloddonor dengang og lovede farfaren at blive ved indtil, at han fik pelikanen.

Morten Kornum Harders og hans familie har desværre mistet deres farfar inden Morten om få uger kan få Pelikanen.

Morten har planer om, at han fortsætter med, at give blod indtil han ikke må mere.

Tillykke med jubilæet med 100 doneringer