Af Johnny Solberg & Michael Krogsgaard – Det Konservative Folkeparti i Jammerbugt
Det er ikke BioCirc, der skal bestemme i Jammerbugt
BioCirc har meldt ud, at de ønsker at udskyde planerne for en energipark ved Rendbæk. Det er naturligvis en interessant udmelding, men i virkeligheden ændrer den ikke på noget som helst.
For beslutningen om projektet skal ikke træffes af BioCirc – den skal træffes af kommunalbestyrelsen i Jammerbugt kommune. Det er de folkevalgte, der har ansvaret for at vurdere, om et projekt af den størrelse her passer ind i vores kommune. Det er her, beslutningen skal tages – ikke i et direktionslokale hos et energiselskab.
Når en privat aktør pludselig “ønsker at udskyde” et projekt, sender det et signal om, at man tror, man kan styre processen. Men sådan fungerer det ikke i et lokalt demokrati. Kommunalbestyrelsen må ikke lade sig styre af taktiske udmeldinger, men skal stå fast på sin rolle som beslutningstager og garant for en fair, gennemsigtig og ansvarlig proces.
Det handler om mere end ét projekt. Det handler om principperne for, hvordan vi udvikler Jammerbugt. Vi skal sikre, at grøn omstilling sker i samarbejde med borgerne – ikke hen over hovedet på dem. Vi skal tænke på vores natur, vores landbrug og de lokalsamfund, der bliver berørt. Derfor er det helt afgørende, at kommunalbestyrelsen står sammen om at tage styringen tilbage. Vi skal have en ærlig og grundig politisk behandling, hvor hensynet til lokalsamfundet, naturen og borgernes tillid vejer tungere end erhvervsinteresser og tidspres.
Det Konservative Folkeparti ønsker en grøn udvikling, men den skal ske på Jammerbugtens præmisser. Vi skal tage beslutningerne selv – i åbenhed, med omtanke og med respekt for dem, der bor her.


Jeg er helt enig i Michaels betragtninger.
Hvordan kan vi/nogen i Jammerbugt få den tanke, at spolere naturen i Ryå Ådalen. En natur, som er en del af hele vores dna her i området, vores natur er vores styrke og tiltrækningskraft.
Desuden lyt til elmarkedet. Når solen skinner går elprisen i nul eller negativ. Det er markedets svar. Ikke flere solceller – værdien er nul eller negativ.
Stop Rendbæk projektet!
Jeg tænker bare , at det er Mogens og Christian der har bedt BioCirc om at udsætte projekterne ( lugtefabrik og Pyrolysesnlæg) til efter valget, så de ikke taber så mange strmmer. Det indrømmer de nok ikke. Mvh leif Poulsen
Jeg er enig i jeres betragtninger.
Tænker dog at der er nogen, der er så langt med et projekt i Vildmosen, at det ikke lige kan stoppes.
Hvem er det der står for opstilling af vindmøllerne ved Toftegårdsvej.
Er det ikke en del af eneriparken? og hvad siger i til det projekt?
Jeg er fuldstændig enig i det Michael og Johnny skriver i artiklen. Og kære medborgere i Jammerbugt Kommune, husk det er den 18. november vi i fællesskab kan få Michael’s og Johnnys’s helt igennem fornuftige synspunkter gennemført i Jammerbugt Kommune.
Jeg er meget enig med jer og jeg har særdeles stor viden og dette med transport, biogas, pyrolyse med mere og arbejdet med dette de sidste 5 år for de største kraftvarmeværker i Danmark og udlandet og tilbudt min hjælp men kommunen siger nej tak til GRATIS hjælp fra en borger der kender til det og alle de virksomheder der er på marked. Der skal ses på transportveje, vejkasser, drejeradius, til og frakørselsforhold, sikkerheden, beredskabsplaner, sikkerhedsprocedure og ja jeg kunne lave en MEGET lang liste og kommunen har INTET kendskab til noget af omtalte da den tekniske forvaltning og ledelsen ikke har styr på ret meget. Så Michael og Johnny i har min fulde støtte