ForsideJammerbugtJohn Bjerg: Budget 2025 - Der er ingen rød opposition i Jammerbugten

John Bjerg: Budget 2025 – Der er ingen rød opposition i Jammerbugten

Print Friendly, PDF & Email

Af: John Bjerg (UP), murersvend og kommunalbestyrelsesmedlem, Cannerslundvej 14, Pandrup

Budget 2025 – Der er ingen rød opposition i Jammerbugten

Det må være tankevækkende for røde vælgere i Jammerbugten, at SF og Socialdemokratiet igen har slået sig sammen med Venstre og deres støtteparti DF, med det resultat, at alt forbliver, som det plejer. Der er ikke plads til nye ideer i nævnte partiers tankegang, medmindre de kommer fra dem selv, og de kan profilere sig på dem, uanset om det skader befolkningen i Jammerbugten.

Det ser endnu ikke ud til at være gået op for de bestemmende i SF og Socialdemokratiet, at Venstre og DF har mistet flertallet i kommunalbestyrelsen, efter at to medlemmer fra Venstre har forladt partiet. Eller er det frygten for at føre oppositionspolitik og vise en ny vej udenom Venstre, der især skræmmer Socialdemokratiet? Som det nuværende næststørste parti i kommunalbestyrelsen burde de træde ud af Venstres skygge og vise, hvad de kan.

Jeg tror ikke på de lokale rygter om, at de er bange for at miste udvalgsposter og dermed store vederlag, hvis de går imod Venstre.

Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvem der fremsætter forslag, der vil forbedre forholdene for borgerne i Jammerbugten – selvfølgelig finansieret. Så længe det er tilfældet, kan de regne med min stemme i byrådssalen.


John Bjerg
Murersvend og kommunalbestyrelsesmedlem
Cannerslundvej 14, Pandrup

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER