Jammerbugt Kommune søger: Makerspace-koordinator til Jammerbugt Ungdomsskole

JOBANNONCE: I forbindelse med etablering af Makerspaces på alle skoler og undervisningssteder i kommunen har Jammerbugt Ungdomsskole fået en vigtig rolle i at være det teknologiske fyrtårn og den kommunale ekspert, som skal være inspirator, igangsætter og udviklingskatalysator for nye tiltag, teknologier og værktøjer.

For at kunne nå ud til hele kommunen søger vi en faglig stærk Makerspaceprofil, der kan løfte indsatsen ud gennem Ungdomsskolens mobile Makerspace. Det mobile Makerspace, er et rullende videnscenter, der skal understøtte og være med til at udvikle interessen og viden omkring Makerspace-teknologier i samarbejde med skolernes nøglepersoner og relevante samarbejdspartnere og derigennem udbrede og understøtte elevernes og brugernes innovative nysgerrighed gennem forløb i Makerspace.

-- annonce ---

Vi søger en faglig dygtig medarbejder med erfaring indenfor området, der er optaget af og brænder for, hvordan elever kan lære på nye måder gennem designprocesser og digital fabrikation. Du har erfaring med at formidle og udvikle egne undervisningsforløb, hvor eleverne arbejder undersøgende og eksperimenterende. Det er vigtigt, at du er god til at kommunikere, koordinere og vidensdele til børn, unge og andre fagprofessionelle med udgangspunkt for arbejdet med teknologi og Makerspace.

Du vil blive ansat som koordinator, hvor dit primære arbejdsområde er Makerspace. Du får en central rolle i at udbrede brugen af Makerspace i kommunen og fremme science, innovation og teknologiforståelse blandt børn, unge og undervisere i kommunen. I lighed med Ungdomsskolens andre medarbejdere er det vigtigt, at du kan bidrage ind i hele Ungdomsskolen, når der er behov for at løse opgave på tværs af organisationen.

Der er tale om en fast stilling på fuld tid med skiftende arbejdstider (der kan forekomme aften – og weekendarbejde).
Opstart 1. januar 2022, hvis muligt gerne før.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist

17. november kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler finder sted 24. november.
Der vil skulle løses en konkret opgave i forbindelse med ansættelsessamtalen.

I forbindelse med ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Har du spørgsmål til stillingen

kan du kontakte Ungdomsskoleleder Michael Enodden, mcb@jammerbugt.dk eller telefon 41 91 32 31 fra uge 40.

Vil du vide mere om Ungdomsskolen, kan du finde os på www.ungjam.dk

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn