ForsideAabybroJetsmark-Medaljer ved sæsonens sidste Judo Mesterskaber.

Jetsmark-Medaljer ved sæsonens sidste Judo Mesterskaber.

Print Friendly, PDF & Email

Herning Sportscenter var lørdag den 11.maj rammen om Judo Danmarks afvikling af Jysk-Fynske Mesterskaber 2019, med Herning Judoklub som værtsfolk.

Mesterskaberne samlede ca 160 deltagere, fra hele Vestkredsen – heraf 4 deltagere fra Jetsmark Judoklub.
Trods stærk modstand i det skrappe selskab, formåede deltagerne fra den lille Judoklub i Jammerbugt Kommune, alligevel at tilkæmpe sig flere flotte placeringer.

Dagens udbytte blev 2 sølv- og en bronzemedalje til klubben fra Moseby.
Bedst gik det for Kilian Sørensen, Pandrup, som blev dobbelt sølvvinder, først i egen vægtklasse, og efterfølgende sølvvinder som deltager på holdturneringen for unge under 15 år.

Holdopstilling ved VKM: fra venstre Kilian Sørensen, Henning Sørensen og Daniel Jakobsen, knælende forrest Vicktor Jakobsen.

Daniel Jakobsen, Kaas, tilkæmpede sig en flot bronzemedalje i sin klasse, mens sønnen Vicktor, og klubkammeraten Henning Sørensen, kunne betragte dagens hårde kampe, – som en effektiv og god omgang kamptræning, hvor de opnåede endnu mere erfaring.

Efter en lang kampsæson, kan klubben nu se frem til en velfortjent ferie.Forinden må klubbens formand og cheftræner Arne Nøhr dog forberede klubbens årlige Generalforsamling en 23.maj, – og spændt afvente om der bliver tale om “kampvalg” idet formanden er på valg ved kommende G.F.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER