Jens Frøkjær: Trivsel kræver mere end gode intentioner

Af Jens Frøkjær, spidskandidat for Radikale Venstre i Jammerbugt Kommune

Trivsel kræver mere end gode intentioner

Jeg deler fuldt ud ønsket om en folkeskole, hvor faglighed, trivsel og fællesskab går hånd i hånd. Derfor glæder det mig, at Ulla Flintholm og Venstre sætter fokus på folkeskolen. Det fortjener den – og det fortjener alle de børn, lærere og forældre, der hver dag gør deres bedste.

Men når vi taler om trivsel, er det også vigtigt at se virkeligheden i øjnene. Jammerbugt Kommune lå i 2023/2024 ifølge den landsdækkende trivselsundersøgelse på sidstepladsen blandt Nordjyllands 11 kommuner, når det gælder elevernes generelle trivsel. Det bør give anledning til eftertanke. For det betyder, at alt ikke er, som vi håber. At vi har en folkeskole, hvor mange børn ikke trives – og hvor lærere og pædagoger står med en kæmpe opgave.

Der tales i Venstre om en investering på 9 millioner kroner i folkeskolens almenområde. Det lyder godt, men tallene fortæller en lidt anden historie. Ifølge Børne- og Undervisningsministeriets opgørelser er der faktisk sparet knap 6 millioner kroner på folkeskolen fra 2022 til 2025 – pris- og løntalsreguleret og korrigeret for faldende børnetal.

Og når man ser nærmere på de 9 millioner kroner, viser det sig, at 7,1 millioner går til at fylde en pulje op, der tidligere er blevet tømt, fordi flere elever er blevet visiteret til specialtilbud. Når flere elever flyttes ud, følger pengene med – det kaldes segregering. Det betyder, at almenområdet mister midler, og at pengene nu blot føres tilbage. Det er altså ikke nye midler, men kompensation for tidligere beslutninger.

De resterende 1,8 millioner kroner dækker ekstra udgifter til flere skolebusser og længere åbningstid i SFO, fordi skoledagen for de yngste elever er blevet kortere. Det er selvfølgelig fornuftigt at kompensere for, men det er svært at kalde det en investering i undervisningen.

Når man ser på tallene samlet, må man spørge: Er det egentlig en investering i folkeskolen – eller blot et forsøg på at lappe huller, man selv har skabt?

Bag tallene gemmer der sig rigtige klasser med rigtige børn og lærere. I min søns klasse er der 28 elever. Kun i to lektioner om ugen er der fast to lærere til stede. Resten af tiden står én lærer typisk alene med hele klassen. Det siger sig selv, at det er en enorm opgave – både fagligt og menneskeligt. Hvordan skal én voksen kunne nå at undervise, skabe ro, støtte, trøste og motivere 28 forskellige børn på 45 minutter?

Og det er ikke bare en personlig oplevelse. Ifølge en undersøgelse fra Danmarks Lærerforening svarer 79 procent af lærerne i Jammerbugt, at der er elever i deres klasse, som ikke får den støtte, de har behov for. Samtidig mener 72 procent, at flere timer med to lærere i klassen ville være den bedste løsning.

Det er værd at lytte til. Lærerne beder ikke om mere kontrol eller bureaukrati – de beder om tid, nærvær og bedre rammer for at gøre det, de brænder for: at undervise børnene.

Derfor håber jeg, at vi i den kommende byrådsperiode tør tage fat om de grundlæggende udfordringer i folkeskolen. At vi ser på, hvordan vi fordeler ressourcerne, hvordan vi mindsker segregeringen, og hvordan vi igen kan skabe en hverdag, hvor både børn og lærere trives.

Men vi må også være ærlige: Det kan ikke løses alene ved, at lærerne skal løbe hurtigere. Der skal tilføres flere ressourcer til folkeskolen, hvis vi reelt vil løfte kvaliteten, trivslen og arbejdsglæden. Det kræver en politisk prioritering – ikke blot effektiviseringer.

Jeg tror på, at vi kan vende udviklingen – men det kræver ærlighed om tallene og mod til at prioritere børnene. Det kræver, at vi ikke blot siger, at vi har tillid til vores lærere, men også viser det i praksis ved at give dem tid, frihed og ordentlige rammer.

For trivsel skabes ikke gennem budgetlinjer og flotte hensigtserklæringer.
Trivsel skabes i klasselokalet – mellem mennesker.