AF Jens Chr. Golding kandidat for Socialdemokratiet i Jammerbugt Kommune
Skal rute 200 standse ved Jetsmarkhallen – Nej den skal selvfølgelig fortsætte til Moseby
Efter at rute 200 er blevet stærkt beskåret , for at rute 70 kunne servicere borgerne i Birkelse/Ryå til Aabybro, stopper rute 200 nu udenfor Jetsmarkhallen/Sundhedshuset.
Til borgermødet i Hune udtalte Venstres borgmesterkandidat Chr Hem, at han arbejdede på at finde penge til at lade den fortsætte til Aabybro.
Jeg har et andet forslag
Lad bussen køre videre til Kaas Midtby, ad Langgade til Moseby, tilbage til Jetsmarkhallen/Sundhedshuset via Rødhusvej og Brogaardsgade.
Derved vil borgerne i Kaas og Moseby få en kollektiv trafikbetjening, som dem i Birkelse/Ryå og derved få mulighed for at tage bussen til det lægehus, de er tilknyttet. Det er både landdistriktspolitik og bosætningspolitik , samt styrkelse af sammenhængskraften i Jetsmarkområdet.

