Jammerbugt Ligaen: Fuldt kampprogram venter i Jammerbugt Ligaen i denne weekend, og dog

Foto: Jammerbugt Ligaen
Print Friendly, PDF & Email

Rundens storkamp med lokalbrag mellem Trekroner IF 98 og Fjerritslev IF er atter engang blevet udsat, og vil blive afviklet på et senere tidspunkt.

Gjøl B. tager hjemme imod gæstende Hune Boldklub og har revanche til gode efter nederlag i de to holds første opgør. Det kan meget vel blive en tæt kamp, hvor tre point kan have større værdi end tre point. Vinder hjemmeholdet, vil holdet overhale gæsterne i tabellen, mens en sejr til udeholdet vil skabe formentlig afgørende luft ned til de nederste pladser.

Runden byder også på en regulær bundgyser, når Jetsmark IF får besøg af Moseby Boldklub. Også her venter der formentlig en tæt og afgørende kamp, hvor de tre point kan have større værdi end tre point. Vinder gæsterne fra Moseby Boldklub, vil holdet for alvor melde sig ind i kampen om at undgå nedrykning. Men vinder Jetsmark IF vil det bringe holdet á point med gæsterne og skabe fornyet spænding i bunden af Jammerbugt Ligaen.

I rundens sidste opgør spiller Biersted IF mod Skovsgaard Boldklub. Hjemmeholdet må betegnes som favorit, og hvis holdet formår at holde snuden i sporet, kunne tegne sig for endnu en sejr. Omvendt er Skovsgaard Boldklub et godt spillende hold, som på ingen måde skal afskrives og seneste snuppede point fra Fjerritslev IF og var meget tæt på også at hente point i den seneste udekamp mod Trekroner IF 98.