Jammerbugt Kommune søger: Tre socialrådgivere til Børne- og Familierådgivningen

Familiecentret Jammerbugt Kommune i Fjerritslev. Foto: Jammerbugtposten.dk
Print Friendly, PDF & Email

Jammerbugt Kommune søger: Tre socialrådgivere til Børne- og Familierådgivningen

JOBANNONCE: Brænder du for arbejdet med børn og deres familie, er du måske vores næste kollega. Stillingerne er alle faste stillinger på 37 timer pr. uge og med opstart 1. februar eller 1. marts 2024.

Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt Kommune dækker bredt børn og unge nul til 18 år og efterværn 18 til 23 år. Vi dækker både det almene og det specialiserede område. Afdelingen har 45 rådgivere, som er fordelt i teams: screening/afdækning, undersøgelse/anbringelse (her er vi pt opdelt i et børneteam og et ungeteam) samt et specialteam.

Børne- og Familierådgivningen er en del af Jammerbugt Kommunes Børne- og Familieforvaltning. Vi har til huse på rådhuset i Fjerritslev, men dækker hele Jammerbugt Kommune. Vi er en afdeling hvor der er stor både personlig og arbejdsmæssig fleksibilitet.

Du vil blive ansat i Børne- og Familierådgivningen og vil dagligt komme til at høre til et team bestående af kollegaer og en fagkoordinator. Eftersom implementeringen af Barnets Lov først for alvor er gået i gang her ved årsskiftet, kan du forvente at du starter ind i en stilling og en afdeling, hvor du skal være medskabende ift. at få skabt forandringer/justeringer i forhold til nuværende mindset (børnesyn og tilgang) og organisering (det bedste udgangspunkt for sagsarbejdet).

Det er dog helt sikkert, at du kommer til at være kollega med kompetente, faglige og omsorgsfulde kollegaer. Vi har længe anvendt makkerskaber i mange situationer i vores sagsbehandling, både inden for eget og på tværs af nuværende teams. Du vil få tilknyttet en mentor, som hjælper dig godt ind i funktionen og arbejdsgangene hos os. Ligeledes er de faglige koordinatorer tilgængelige og nærværende i dagligdagen.

Vi forventer, at du

  • er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • kan arbejde systematisk ud fra lovgivning og IT-systemer
  • er en teamplayer, samtidig med at du kan arbejde selvstændigt og loyalt ud fra fælles værdier og retningslinjer
  • i en faglig kontekst kan analysere og vurdere komplicerede familieorienterede problemstillinger og bidrage til løsningsfokuserede tiltag
  • har kendskab til ICS og SOS-metoderne
  • er positiv og har lyst til at bidrage til det sociale og faglige fællesskab både i eget team og i hele afdelingen
  • har en tilgang der altid tager udgangspunkt i barnets perspektiv
  • tænker og tager udgangspunkt i inddragelse som vej og grundlag for dit sagsarbejde
  • trives i en hverdag præget af uforudsigelighed og er psykisk robust ift. at mestre dette
  • på en respektfuld og omsorgsfuld måde overfor familierne kan håndtere myndighedsrollen.

Det kan du forvente af os:

  • En arbejdsplads med høj faglighed og en åben og tryg samarbejdskultur.
  • Sparring og makkerskaber, således at vi alle lykkes med opgaven.
  • Supervision.
  • Frihed til at arbejde selvstændigt, med ansvarlige kollegaer og ledelse på hele afdelingens vegne.
  • En arbejdsplads hvor der er et godt samarbejde på tværs, både i egen afdeling og med eksterne samarbejdspartnere.
  • Sagsgennemgang hver ottende uge.
  • Flekstid.
  • Mulighed for hjemmearbejde.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Louise Jæger på telefon 41 91 29 16.

Frist
Der er ansøgningsfrist 26. januar 2024 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 29. januar 2024.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jammerbugtposten.dk

Ansøg jobbet via dette link