Jammerbugt Kommune søger: Social- og sundhedsassistent i aftenvagt på Kaas Demensplejecenter
JOBANNONCE: I aftenvagten er der 4 på vagt ad gangen til vores 22 beboere, og man hjælper hinanden i opgaveløsningen.
Der arbejdes 2-3-2 med vagt hver anden weekend. Denne stilling er med vagt i ulige weekender.
Vi har overlap med dag, aften og nattevagt, fordi vi tror på at det er med til at give alle vagtlag en god start og afslutning på arbejdsdagen -og samtidig øge et godt fundament for det gode samarbejde og den faglige sparring mellem vagtlagene.
Kaas Demensplejecenter er kendt som et attraktivt specialtilbud og et hyggeligt plejecenter, hvor beboere og deres pårørende er i centrum, og mødes af smilende medarbejdere med lyst til at være omkring dem.
Vi har 21 faste pladser og 1 aflastningsplads.
Vores fokus er på hverdagslivets store og små gøremål, og her arbejder vi ud fra Tom Kitwoods omsorgsfilosofi med personcentreret omsorg. Vi vægter og har meget fokus på relationsdannelse.
Vi arbejder ud fra den rehabiliterende tilgang og med fokus på at skabe det gode hverdagsliv med indhold og samvær, der tager udgangspunkt i den enkeltes beboers ressourcer, behov og interesser.
Vi afholder beboerkonferencer hvor vi med afsæt i den enkelte beboers tidligere liv, behov og ressourcer er undersøgende på, hvorfor vores beboere reagerer og handler som de gør. Vi arbejder ud fra tankegangen, at al adfærd er lig med kommunikation.
Vi tror på, at vores beboere får det bedste liv ved selv at være aktive medspillere så længe de kan. Den tilgang og kultur er vi både glade for og stolte over, og den kan lykkes fordi vi er gode til at løfte i flok og til at samarbejde med både beboere, deres pårørende og de mange frivillige, der hjælper os i hverdagen.
Vi sætter en ære i at tage godt imod nye beboere og samarbejdspartnere i vores hus, da det giver et godt fundament for det videre samarbejde. For os er det vigtigt at vores plejecenter er kendt som et rart sted at komme, og som et sted hvor vi alle trives og har det godt.
Dig og dine kompetencer
- Du er uddannet social- og sundhedsassistent
- Du er fagligt velfunderet, og har lyst til faglig og personlig udvikling
- Du brænder for at arbejde med mennesker med demens, og motiveres af at være tæt på beboerne, og af at gøre en forskel sammen med dem
- Du udviser engagement, er initiativrig og kreativ tænkende
- Du er i besiddelse af en positiv tilgang i samarbejdet med andre, både beboere, deres pårørende, vores frivillige og dine fremtidige kollegaer
- Du tager ansvar, og arbejder aktivt for et godt arbejdsmiljø, hvor humor er en naturlig del af hverdagen
- Du er rummelig og anerkendende, også i en travl hverdag
Vi tilbyder
- En arbejdsplads i udvikling, hvor der løbende sker nye spændende tiltag indenfor demensfeltet
- Muligheder for både personlig og faglig udvikling
- En arbejdsplads med fokus på trivsel og et sundt arbejdsmiljø
- En god samarbejdskultur med plads til ansvar og selvstændighed
- Sundhedsordning for ansatte i Jammerbugt Kommune
- Fantastiske og engagerede kollegaer med gode kollegiale sparringsevner
- God introduktion
Stillingen ønskes besat snarest muligt, og senest den 1. oktober 2024.
Stillingen er på gennemsnitlig 30 timer/ugentlig, men ønskes fuldtid kan dette også aftales.
Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte centerleder Charlotte Malmmose på telefon 41 91 37 41 eller på mail cmo@jammerbugt.dk hvis du har spørgsmål til stillingen.
Du kan læse mere om Kaas Plejecenter her – ellers besøg os på Facebook.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Arbejdsstedets adresse er Gammelgaardsvej 44-46 i Kaas, 9490 Pandrup
Ansøgningsfrist
30. september 2024
Vi afvikler samtaler løbende, og vi ansætter når rette kandidat findes.
Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning.
Ansøg stillingen via dette link
Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på Jammerbugtposten.dk