Jammerbugt Kommune søger: Rådgiver til sygedagpengeindsatsen

Ansøg Job
Arkivbillede
Print Friendly, PDF & Email

Jammerbugt Kommune søger: Rådgiver til sygedagpengeindsatsen

JOBANNONCE: Vi har forrygende travlt, og søger derfor en erfaren rådgiver til sygedagpengeindsatsen, med tiltrædelse hurtigst muligt. Den primære opgave vil være opfølgning i løbende sygedagpengesager, hvor du skal samarbejde med borgerne omkring gennemførsel af en individuel tilrettelagt plan, og hvor det overordnede mål er at få borgerne tilbage på arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at du er motiveret for arbejdet med at fastholde borgere i beskæftigelse, og samtidig bevarer troen på at borgerne kan lykkes.

Vi arbejder i selvstyrende teams, hvorfor der er en høj grad af selvstændighed og medindflydelse i det daglige arbejde, og derfor ikke langt fra ord til handling. Tilgangen til borgerne er altafgørende for os, og derfor arbejder vi efter en strategi, hvor vi møder borgeren i øjenhøjde og med respekt, hvor vi gør det der giver mening ud fra et helhedsorienteret og motiverende syn, og hvor vi indgyder til medinddragelse og medansvar i egen sag.

Vi forventer

  • at du er uddannet socialrådgiver, socialformidler el.lign. og har erfaring i at arbejde med sygedagpengemodtagere
  • at du er motiveret for, og har lyst til at arbejde efter vores strategi
  • at du har en åben, ærlig, direkte og tillidsfuld kommunikationsform
  • at du kan arbejde selvstændigt, systematisk og målrettet
  • at du er god til at samarbejde med en lang række samarbejdspartnere
  • at du tør tænke ud af boksen

Vi tilbyder

  • et selvstyrende team, hvor vi erfaringsmæssigt spænder vidt
  • et selvstyrende team, hvor fællesnævneren er, at vi vil have et godt arbejdsmiljø, og at det skal være sjovt at gå på arbejde
  • høj grad af medindflydelse og medansvar, og hvor du bliver en vigtig del af den videre udvikling og indsats på området
  • faglig sparring fra kollegaer og faglig koordinator
  • sparring med jobcenterets fagpersoner, herunder psykolog og misbrugsbehandlere

Løn og ansættelse
Stillingen er på 37 timer om ugen, og ønskes besat snarest muligt.
Lønnen fastsættes efter forhandling med din faglige organisation og principperne i Ny Løn med udgangspunkt i dine kvalifikationer og funktion.

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger ved henvendelse til faglig koordinator Dorte Andersen på telefon 41 91 22 46.
Alternativ kan afdelingsleder Per Sigsgaard kontaktes på telefon 72 57 75 51.

Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 22. februar 2024 inden kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes den 27. februar 2024.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jammerbugtposten.dk

Ansøg jobbet på dette link