JOBANNONCE: En engageret og nysgerrig pædagogmedhjælper til Nørhalne SI
Den ledige stilling er en fast pædagogmedhjælperstilling på 37 timer med start 1. februar 2024, pt. i børnehaveafdelingen.
Nørhalne Skole og SI er en samdrevet institution, bestående af skole, vuggestue, børnehave og SFO. Dette betyder, at vi har mulighed for at skabe den røde tråd gennem hele barnets institutionsliv, idet vuggestue, børnehave og skole/SFO ligger under samme tag. Vi arbejder i hele organisationen med den gode overgang og fælles mål og værdier, for at skabe et trygt og udviklende børneliv for hele Nørhalne Barnet.
I Nørhalne SI er der ca 120 børn fordelt på vuggestue og børnehave. Desuden er der på skolen ca. 200 elever fordelt på årgangene 0. til 6. klasse, hvoraf ca. 120 børn går i vores SFO.
Vi søger
Vi søger en pædagogmedhjælper, som elsker at arbejde med børn, som får energi af at være på gulvet og gå på opdagelse i børneuniverset sammen med børnene. Vi leder efter dig, der har lyst til at være med til at videreudvikle og påvirke den pædagogiske praksis sammen med os.
I vores institution er der nærvær og trygge relationer, store og små fællesskaber afstemt efter børnenes behov samt leg og rum til fordybelse. Vores værdier danner rammen for vores daglige praksis, og kan ses og mærkes i al samvær mellem børn og voksne.
Vi ved, at børn gør det godt, hvis de kan.
Vi voksne er ansvarlige for relationerne med børn og forældre, og det er vores ansvar at skabe inddragelse samt deltagelsesmuligheder og udvikling for alle børn.
Brænder du for at skabe nærvær og tryghed, stærke relationer og fællesskabende læringsmiljøer for børn i tæt samspil med dine kollegaer, har vi måske den helt rette stilling til dig.
Ønsker til dine personlige egenskaber og kvalifikationer
- Du er positiv, imødekommende og samarbejdsvillig
- Du er nærværende og udstråler energi og engagement
- Du skaber tillidsfulde og trygge relationer, og forstår at guide børn på en positiv og udviklingsskabende måde, hvor børnene aldrig er i tvivl om, at du vil dem, uanset om det er en hyggestund eller gennem en konflikt
- Du ser det enkelte barns behov og potentiale, og arbejder inkluderende med børnefællesskaber
- Du kan i samarbejde med det øvrige pædagogiske personale planlægge samt arbejde målrettet, struktureret og evaluere på egen praksis, med udgangspunkt i de styrkede pædagogiske læreplaner og med børnenes perspektiver som omdrejningspunkt
- Du er selvreflekterende, villig til at modtage/give feedback i samarbejde med dine kollegaer og ledelse, samt til at justere din praksis
- Du er fleksibel, både i din tankegang i forhold til at kunne gå nye veje og udvikle den pædagogiske praksis, samt praktisk i forhold til at hjælpe til i hele huset ved behov
- Du er en teamplayer, du er loyal, tager ansvar og kan arbejde selvstændigt med den fælles kerneopgave
Vi tilbyder
- en spændende arbejdsplads med høj faglighed
- engagerede og passionerede kolleger og ledelse, der brænder for deres arbejde
- en arbejdsplads præget af godt kollegafællesskab og samarbejde
- en engageret forældregruppe og bestyrelse, der bakker op om institutionen og vores værdier
- fantastiske børn
- et sted hvor du har stor mulighed for medindflydelse
Har ovenstående vakt din interesse, er du meget velkommen til at kontakte SI-leder Susanne Nielsen på telefon 41 91 31 21 for yderligere informationer samt et eventuelt besøg.
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
17. december 2023.
Der forventes afholdt ansættelsessamtaler den 20. december fra kl. 14.00.
Skriv venligst i din ansøgning, at du fandt jobopslaget på jammerbugtposten.dk