Jammerbugt Kommune søger: Pædagogmedhjælper til Brovst Børnehave og Vuggestue

Brovst Børnehave
Brovst Børnehave Foto: Jammerbugtposten.dk
Print Friendly, PDF & Email

Jammerbugt Kommune søger: Pædagogmedhjælper til Brovst Børnehave og Vuggestue

JOBANNONCE: Brænder du for at leve drømmen ud om at arbejde med børn, har du her muligheden. Vi søger en pædagogmedhjælper primært til vores børnehaveafdeling, hvor vi har brug for en fleksibel medarbejder, der er parat til at arbejde på to stuer.

Ønsker du færre end de 37 timer, skal det ikke afholde dig fra at søge. Så må vi kikke på det.

Brovst Børnehave- og vuggestue er normeret til 45 børnehavebørn og 20 vuggestuebørn.

Vi er centralt placeret midt i Brovst By og tæt på busterminal. Vi har gode, fysiske rammer, som vi betragter som vores tredje pædagog. Ikke mindst vores legeplads er meget alsidig og et fantastisk sted for børnene at boltre sig.

Både vores børne- og personalegruppe er mangfoldig sammensat, hvilket vi ser som en styrke i hverdagen.
Vi lægger vægt på tæt forældresamarbejde, et højt fagligt niveau og medarbejdertrivsel

Brovst Børnehave og Vuggestue er en del af Område Brovst, som består af 3 daginstitutioner. Her har vi et tæt samarbejde om den kvalitet, vi ønsker at være kendt for. Bl.a. arbejder vi målrettet og systematisk med den pædagogiske læreplan, og vi bruger Ecers som et udviklingsredskab. Det forventer vi ikke, at du har kendskab til på forhånd. Vi vil derimod klæde dig på, så du har mulighed for at indgå i dette arbejde.

Kort og godt tilbyder vi

  • et dagtilbud, hvor pædagogisk udvikling og medarbejdertrivsel vægtes højt,
  • et dagtilbud, hvor der arbejdes inkluderende og ressourceorienteret
  • et dagtilbud, hvor vi i den kommende tid vil sætte fokus på leg,
  • et dagtilbud, hvor vi bevidst arbejder på at spille hinanden gode, hvorfor vi videndeler og hjælper hinanden på kryds og tværs

Vi søger en pædagogmedhjælper, der sammen med de øvrige medarbejdere

  • Har en anerkendende måde at omgås børn, forældre, kollegaer og andre samarbejdspartnere
  • Er fleksibel, udviklingsorienteret og struktureret
  • Kan lide at lege
  • Er stabil og loyal
  • Kan tage initiativ og tør tage ansvar

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Lise-Lotte Poulsen på telefon 41 91 30 35 for yderligere information, og du er velkommen til at komme og se institutionen.

Ansøgningsfrist
Den 9. januar 2024 kl. 12.00.

Samtaler forventes afholdt den 15. januar 2024

Tiltrædelse den 1. februar 2024 eller snarest derefter.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jammerbugtposten.dk

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn