ForsideBrovstJammerbugt Kommune søger: Pædagogmedhjælper 30 timer til Brovst Børnehave og Vuggestue

Jammerbugt Kommune søger: Pædagogmedhjælper 30 timer til Brovst Børnehave og Vuggestue

Jammerbugt Kommune søger: Pædagogmedhjælper 30 timer til Brovst Børnehave og Vuggestue

JOBANNONCE: Brænder du for at leve drømmen ud om at arbejde med børn, har du her muligheden. Vi søger en pædagogmedhjælper primært til vores børnehaveafdeling, hvor vi har brug for en fleksibel medarbejder, der er omstillingsparat og kan træde til der hvor der er brug for det.

Brovst Børnehave- og vuggestue er normeret til 45 børnehavebørn og 20 vuggestuebørn.
Vi er centralt placeret midt i Brovst By og tæt på busterminal. Vi har gode, fysiske rammer, som vi betragter som vores tredje pædagog. Ikke mindst vores legeplads er meget alsidig og et fantastisk sted for børnene at boltre sig.
Både vores børne- og personalegruppe er mangfoldig sammensat, hvilket vi ser som en styrke i hverdagen.
Vi lægger vægt på tæt forældresamarbejde, et højt fagligt niveau og medarbejdertrivsel.

Brovst Børnehave og Vuggestue er en del af Område Brovst, som består af 3 daginstitutioner. Her har vi et tæt samarbejde om den kvalitet, vi ønsker at være kendt for. Bl.a. arbejder vi målrettet og systematisk med den pædagogiske læreplan, og vi bruger Ecers som et udviklingsredskab. Det forventer vi ikke, at du har kendskab til på forhånd. Vi vil derimod klæde dig på, så du har mulighed for at indgå i dette arbejde.

Kort og godt tilbyder vi

  • et dagtilbud, hvor pædagogisk udvikling og medarbejdertrivsel vægtes højt,
  • et dagtilbud, hvor der arbejdes inkluderende og ressourceorienteret
  • et dagtilbud, hvor vi i den kommende tid vil sætte fokus på leg,
  • et dagtilbud, hvor vi bevidst arbejder på at spille hinanden gode, hvorfor vi videndeler og hjælper hinanden på kryds og tværs

Vi søger en pædagogmedhjælper, der sammen med de øvrige medarbejdere

  • Har en anerkendende måde at omgås børn, forældre, kollegaer og andre samarbejdspartnere
  • Er fleksibel, udviklingsorienteret og struktureret
  • Kan lide at lege
  • Er stabil og loyal
  • Kan tage initiativ og tør tage ansvar

Du er velkommen til at kontakte konstitueret afdelingsleder Ann Meier på telefon 41 91 22 07 for yderligere information, og du er velkommen til at komme og se institutionen.

Ansøgningsfrist
31. maj 2024 kl. 12.00.

Samtaler forventes afholdt den 5. juni 2024.

Tiltrædelse
1. august 2024.

Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på Jammerbugtposten.dk

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER