Jammerbugt Kommune søger: Pædagog til Specialafdelingen på Skolecenter Jetsmark
JOBANNONCE: Stillingen er en fuldtidsstilling med start pr. 1. februar 2025 eller snarest muligt derefter
Vi søger et menneske med en stærk pædagogisk profil, som kan indgå i dagligdagen i vores specialafdeling. Du har forståelse for, søger indsigt i og udviser rummelighed i forhold til den særlige gruppe af børn, som har deres dagligdag hos os.
Skolecenter Jetsmark er en skole på to matrikler. Vores specialafdeling ligger på Skolevej i Kaas, mens almenskole ligger en lille kilometer derfra på Jetsmark Kirkevej.
Specialafdelingen er Jammerbugt kommunes tilbud til elever med massive indlæringsvanskeligheder. I skoledelen har vi børn fra 0. – 10. klasse, mens vi tilbyder SFO til børn fra 0. – 7. klasse. Vi har pt. 36 børn fordelt på 5 hold.
Pædagogikken er grundlæggende anerkendende og ressourceorienteret og tager afsæt i høj grad af struktur, faste rutiner og individuelle handleplaner. Vi understøtter og søger aktivt efter vores børns succeser og sejre på vejen til at opnå størst mulig selvhjulpenhed i eget liv.
Vi vægter et godt fagligt samarbejde på tværs af de 5 hold, således hele personalegruppen har kendskab til alle vores børn, og børnene oplever sig trygge i forhold til flere voksne. Relationer er altid af afgørende betydning i arbejdet med børn og unge – i vores specialafdeling har det en ekstra dimension, fordi vores børn er sårbare overfor skift og har stort behov for rutiner og genkendelighed.
Et tæt og forpligtende teamsamarbejde er derfor også en helt grundlæggende ramme for at lykkes med vores børn. Derfor forventer vi, at du indgår i et professionelt lærings- og arbejdsfællesskab med lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter.
Vores børn har mentale og fysiske handicaps, som gør, at de har brug for personlig hjælp og pleje i dagligdagen. Som pædagog i vores specialafdeling forventes det, at du indgår i og løser pIejeopgaver, når børnene har behov for personlig hjælp til eks. spisning, bleskifte, toiletbesøg, forflytninger og komme i kørestol o. lign.
Vi forventer, at du:
- er uddannet pædagog
- har evnen til at se børnenes/de unges kompetencer og har fokus på at tage udgangspunkt i den enkeltes udvikling og trivsel
- er stabil i forhold til fremmøde og samarbejde
- udøver en tydelig klasseledelse og agerer som en positiv rollemodel
- er tydelig, så børnene kan aflæse din stemning i stemme og mimik
- besidder stærke menneskelige og faglige kompetencer
- er åben for og har lyst til at bidrage til et tæt samarbejde
- bidrager med glæde og positiv energi i undervisningen/dagligdagen, forældresamarbejdet og samarbejdet med kollegaerne og ledelse
- er stærk skriftlig ved udarbejdelse af individuelle undervisningsplaner, statusudtalelse, referater o. lign.
Vi tilbyder:
- en afdeling med pt. 36 fantastiske børn og unge
- et rigtig godt forældresamarbejde
- en spændende pædagogisk arbejdsplads med kompetente og engagerede kollegaer
- sparring og samarbejde med PPR, ergo – og fysioterapeuter og andre eksterne faggrupper
- sparring, guidning og hjælp fra kollegaer og ledelse samt løbende team-supervision med ekstern konsulent
- ramme omkring teamsamarbejdet: både for klasseteamet og den samlede pædagogiske personalegruppe
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er søndag den 15. december 2024 til midnat.
Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 18. december 2024 fra kl. 13.00.
Yderligere oplysninger
Vi opfordrer til, at du besøger os eller tager kontakt til afdelingsleder Helle Aarestrup på telefon 41 91 30 96, inden du sender ansøgningen.
Du kan sende din ansøgning via dette link
Arbejdsstedets adresse
Skolegade 4 Kaas, 9490 Pandrup
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation
Børneattest
Der indhentes børneattest
Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på Jammerbugtposten.dk