JOBANNONCE: Lærer til yngste afdeling på Biersted Skole
Biersted Skole er en velfungerende skole med knap 400 elever fordelt på 0.-9. årgang. Skolen er et-sporet fra 0.-6. årgang og to-sporet i udskolingen, da vi modtager elever fra Gjøl og Nørhalne efter 6. årgang.
Vi søger en lærer til vores yngste afdeling (0.-6. klasse), som kan undervise i flere af fagene matematik, musik, idræt og natur & teknologi.
Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. november 2023 eller snarest derefter.
Vi forventer, at vores kommende kollega
- Har blik for det enkelte barns styrker, kompetencer og behov.
- Er en tydelig lærer med en professionel tilgang til klasserumsledelse.
- Er en teamplayer, der bidrager konstruktivt i samarbejdet med flere faggrupper og ledelsen.
- Har et godt humør og et positivt livssyn.
Vi kan tilbyde
- Et skolemiljø, hvor trivsel og læring følges ad.
- Fagligt velfunderede, engagerede og hjælpsomme kolleger.
- Et sundt arbejds- og undervisningsmiljø baseret på vores værdier: Nærværende, Samskabende, Risikovillige, Innovative og Faglige.
- En mentorordning, og hvis du er nyuddannet, vil der være en reduktion i undervisningstimetallet.
- En arbejdsplads beliggende kun ca. 25 minutters kørsel fra Aalborg.
Du er velkommen til at indhente yderligere oplysninger om stillingen ved afdelingsleder Kari Drengsgaard Jensen på telefon 72 57 80 24.
Du kan se flere oplysninger om os på Biersted Skoles hjemmeside
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Frist
Ansøgningen skal være skolen i hænde senest fredag den 13. oktober 2023 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 23. oktober 2023.
Ansøgere til stillingen skal være indforstået med, at Jammerbugt Kommune indhenter straffeattest (børneattest).
LÆS OGSÅ: Dyreværnet bakker op om regeringens lovforslag om begrænsning af brugen af fyrværkeri