Jammerbugt Kommune søger: Elevstilling som pædagogisk assistent

Foto: Jammerbugtposten.dk.

JOBANNONCE: Jammerbugt Kommune søger fire elever til Pædagogisk Assistent Uddannelsen med optag august 2021.

Har du lyst til at tage en uddannelse, hvor der lægges lige stor vægt på teori og praksis, så er Pædagogisk Assistent Uddannelsen måske noget for dig.
Som menneske er du aktiv og glad og kan lide at være i kontakt med andre mennesker. Måske har du noget erfaring fra dit fritidsliv eller andre sammenhænge, hvor du er vant til at omgås børn og unge.

-- annonce ---

Uddannelsen

Pædagogisk Assistent Uddannelsen er en erhvervsuddannelse med en varighed på to år og halvanden måned.
Uddannelsen består af skoleforløb og praktikforløb, hvoraf skoleforløbene foregår på SOSU Nord i Aalborg og praktikforløbene i pædagogiske institutioner i Jammerbugt Kommune.

Vil du vide mere om Pædagogisk Assistent Uddannelsens fag- og adgangskrav kan du læse mere på SOSU Nords hjemmeside.

For at komme i betragtning til elevstillingen, forventer vi, at du

  • er i gang med, eller har bestået, Grundforløb 2
  • har, såfremt du er over 25 år og EUV-elev, fået udfærdiget en realkompetencevurdering (RKV) som grundlag for dit uddannelsesforløb
  • er personligt og fagligt motiveret til at arbejde med mennesker
  • er nysgerrig og klar til at udvikle dig personligt og fagligt gennem uddannelsesforløbet
  • kan tage ansvar for dit uddannelsesforløb og er mødestabil.

Løn og ansættelsesvilkår

Som Pædagogisk Assistent elev i Jammerbugt Kommune bliver du ansat som elev med en uddannelsesaftale og aflønnet centralt af kommunen. Du får elevløn under uddannelsen i henhold til overenskomst med FOA. Er du over 25 år, er der mulighed for at søge voksenelevløn, hvis du opfylder kriterierne herfor.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Forud for ansættelse indhentes der børneattest.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte pædagogisk konsulent Linette Rosenskjold på telefon 41 91 15 87 eller på mail lro@jammerbugt.dk.

Frist

18. april 2021. Du skal sende din ansøgning til os elektronisk, vedlagt relevante papirer. Skriv gerne hvad der motiverer dig til netop at søge denne uddannelse.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 18.